To personer anholdt for tyveri takket være vaks vægter

To mænd er blevet anholdt for tyveri fra varevogne i Næstved. Det var en vægter, der sent i nat ledte politiet på sporet af de to formodet indbrudstyve.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En vægter fra Næstved var på rette sted på det helt rette tidspunkt i nat.

Her opdagede vægteren nemlig to mænd, som ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var i færd med at stjæle elektronik og andet værktøj fra varevogne i erhvervsområdet ved Transportbuen i Næsteved.

- En vægter i området kunne se, at nogen puslede ved en virksomhed, og han angav et registreringsnummer til os. Det var bare ikke korrekt aflæst, fortæller Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet modtog anmeldelsen om tyveriet klokken 01.34, hvorefter en patrulje rykkede ud til området.

- Men den bil vi træffer bagefter, passer meget til den beskrivelse vi har. Og så er det egentlig bare lige at standse bilen, tilføjer Søren Østervig.

Kan have forbindelse til andre indbrud 

I bilen sad to mænd på henholdsvis 19 år og 24 år. Den ene er fra Korsør, mens den anden er fra Vemmelev. De to mænd blev anholdt på stedet og taget med på politistationen, hvor de i løbet af torsdagen skal afhøres. 

Transportbuen i Næstved.
Transportbuen i Næstved. Foto: Google Maps

Der har den seneste sted været et stort antal sager om tyveri af varebiler i regionen. I den forbindelse har politiet blandet andet kørt en kampagne, hvor de opfordrer håndværkerne til at afmærke deres værktøj med særlige klistermærker, som politiet uddelte.

Det er endnu usikkert, om de to mænd kan have forbindelse til andre indbrud i varebiler.


Nyhedsoverblik