To personbiler smadret af bus

En måtte klippes fri, og to sendes på hospitalet efter en bus i aftes overså en ventende bil ved Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 37-årig kvinde og en 67-årig mand måtte søndag aften køres på hospitalet efter en voldsom trafikulykke i Fuglebjerg ved Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Overså personbil

Ulykken skete, da en 61-årig buschauffør fra Arriva tilsyneladende overså en personbil, der holdt tilbage og ventede på fri bane ved Førslevvej ved Næstved Landevej. Bussen stødte ind i bilen, der blev kastet videre ud på vejen, hvor den ramte en modkørende bil.

Ulykken skete tilsyneladende med høj hastighed.

- Vi kan se på skaderne på bilerne, at der har været stor energi i sammenstødet, sagde indsatsleder John Krohn kort efter ulykken.

To på hospitalet

Den 61-årige buschauffør slap som den eneste implicerede uskadt fra uheldet, mens en person måtte klippes fri, og begge de to fra personbilerne begge måtte på sygehuset.

Som en følge af ulykken var Næstved Landevej afspærret i mere end en time søndag aften.


Nyhedsoverblik