Passer otte børn ud over deres egne: - Jeg er nervøs for at sende børnene tilbage i skole

Christina Tranberg tøver ikke med at kalde de første uger af hjemmeskolen for umenneskeligt hårde. Alligevel frygter hun, at skolerne genåbner for hurtigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg tror ikke, at der er mere styr på det den 8. februar, end der er i dag. Vi har jo stadig ikke set tallene toppe. Jeg frygter lidt, at børnene er prøvekaniner. Jeg vil helst ikke lyde negativ, men det er det, jeg tænker, siger Christina Tranberg til TV2 ØST.

Hun er privat børnepasser sammen med sin mand i institutionen Hos Larverne, der ligger i Næstved. Ved siden af hendes egen familie har de samtidig med hjemmeskolen taget sig af otte dagplejebørn. 

Især de første to uger af nedlukningen kalder hun umenneskeligt hårde - og hun understreger, at det at sende eleverne tilbage i skole klart vil gøre hendes hverdag lettere.

- Det er dejligt, at de kan komme af sted igen, og vi kan få noget, der ligner en hverdag. Men samtidig er jeg også nervøs for den corona, der stadig florerer rundt derude, siger hun.

VIDEO: TV2 ØST besøgte for nylig familien i Næstved, der foruden deres egne hjemmeskolede børn også passer otte dagplejebørn.

Nye restriktioner

Både sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen sagde på pressemødet, at man anser det for sikkert at sende eleverne tilbage i skole nu.

Magnus Heunicke talte da også direkte til de nervøse forældre på mødet, hvor han sagde, at han forstår bekymringerne - men han understregede, at der er tale om en meget begrænset og forsigtig genåbning.

I skole igen
Læs også
De yngste elever må komme tilbage i skole på mandag
I skole igen
Læs også
De yngste elever må komme tilbage i skole på mandag

Samtidig annoncerede han og resten af regeringen en række yderligere restriktioner i forhold til skolegangen. Eksempelvis må eleverne i hver enkelt klasse ikke blandes med andre klasser, hverken i timerne eller i frikvarterne, forældre skal bære mundbind, hvis de skal hente eller bringe børn både i skoler og daginstitutioner - og der skal samtidig laves et testprogram for skolelærere og pædagoger, så smittekæder bliver brudt.

Skolerne er også klar til at tage imod eleverne, siger Brian Brodersen, der er skoleleder på Nysted Skole og formand for skolelederne på Lolland og Falster.

Han understreger over for TV2 ØST, at skolerne er så klar, som de kan være - uden at de præcist kender de nye regler for undervisningen.


Nyhedsoverblik