Passagerer må fortsat undvære ventesal

Ventesalen på banegårdspladsen i Næstved har været aflåst vinteren igennem til stor utilfredshed for passagerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Intentionen var god, da Næstved Station fik sin første ventesal for buspassagerer. Men siden indvielsen i 2011 er det gået stødt ned ad bakke for ventesalen

Siden slutningen af Oktober har ventesalen været lukket, fordi rummet i stedet blev brugt som narkobule.

Der er endnu ikke nogen plan for, hvornår ventesalen genåbner, det det møder kritik fra de mange passagere, som i stedet er henvist til at vente udenfor i det kolde vintervejr.

Det skriver Sjællandske.

- Det er fuldkommen grotesk. Det kan ikke være rigtigt at nogle lømler skal ødelægge det for os andre, siger en af de faste passagere Bo Håkansson til Sjællandske.

Forvaltning kigger på sagen

Formanden for byrådets tekniske udvalg, Søren Revsbæk (V) vil ikke tage nogle forhastede beslutninger, udtaler han til Sjællandske.

Teknisk udvalg har bedt forvaltningen om at strikke en model sammen, så passagerne ikke skal blive ved med at stå ude i kulden.

Vurderingen er, at der tidlist vil være en plan klar om en måneds tid.

16-årige kørt på sygehuset

Ventesalen blev lukket i slutningen af oktober sidste år, da det blev opdaget, at ventesalen blev brugt til at sælge stoffer. Tre bevidstløse teenagere blev indlagt efter at have indtaget et stof, som gjorde dem bevidstløse.

Renoveret for 50 millioner kroner

 I 2009 gik DSB, Movia og Næstved Kommune sammen om at renovere banegårdspladsen for 50 millioner kroner.

Siden indvielsen har ventesalen været plaget af hærværk, blandt andet er håndvaskene i ventesalens toiletter blevet flået ud af væggen.


Nyhedsoverblik