Paludan idømt fængselsstraf - gør det ham uværdig til at stille op til folketingsvalg?

Rasmus Paludan er kendt skyldig i 14 forhold ved Retten i Næstved. Men hvad kommer det til at betyde for hans politiske karriere?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev diskuteret, da Klaus Riskjær Pedersen ønskede at stille op til Folketinget ved valget sidste år.

Nu presser spørgsmålet sig på igen, hvor Rasmus Paludan, som er formand for det kontroversielle parti Stram Kurs, er blevet idømt fængselsstraf og frataget retten til at føre straffesager i tre år, for blandt andet at have overtrådt racismeparagraffen:

quote Gudskelov er det ikke noget, jeg har skullet tage stilling til i min tid

Peter Juel Jensen (V)

Kan man blive medlem af Folketinget med en plettet straffeattest?

Går man helt tilbage til Danmarks Riges Grundlov, paragraf 30, så står der:

Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget.

Men hvor lang en straf og hvilken straf er lidt mere flydende. Ifølge Folketinget må man ikke være straffet for noget, som i folks øjne gør én uværdig til at sidde til at sidde i Folketinget. Det er Folketinget, der bestemmer, om et dømt medlem også er uværdigt.

Straffen som en rettesnor

Videre står der, at man bruger straffen som rettesnor. Der står blandt andet, at hvis et folketingsmedlem får en frihedsstraf – altså bliver idømt fængsel – må man træde ud af Folketinget.

Her kan Mogens Glistrup nævnes som eksempel. Efter han kom i fængsel for skattebedrageri, mente Folketinget, at han var uværdig til at sidde i Folketinget og stemt ham ud i 1983. Efter han havde afsonet sin straf, stillede han op til valg og blev valgt ind i Folketinget i 1987 – og denne gang fandt Folketinget Glistrup værdig.

Paludan i Retten i Næstved
Læs også
Paludan får fængselsstraf og frakendes retten til at føre straffesager
Paludan i Retten i Næstved
Læs også
Paludan får fængselsstraf og frakendes retten til at føre straffesager

Det er Folketingets udvalg til Valgs Prøvelse, som beslutter, om en politikers personlige forhold skal have konsekvenser for personens valgbarhed. Det er socialdemokraten Leif Lahn Jensen, der er formand for udvalget i dag. Det har ikke været muligt for TV2 ØST at få en kommentar fra formanden, men den tidligere formand, Venstres Peter Juel Jensen har tidligere udtalt til Berlingske:

- Gudskelov er det ikke noget, jeg har skullet tage stilling til i min tid. Men personligt har jeg da den klare forventning, at et folketingsmedlem er bedste mand blandt lige mænd, og det er sådan, man skal agere, sagde han til Berlingske.

Hvordan skal det forstås?

- Det betyder, at man holder sin sti ren. Men som sagt har jeg aldrig prøvet at sidde med sådan en sag, og det er noget, der vil kræve drøftelser, for i og med at der ikke er klare linjer på området, så er der ikke nogen fast procedure.

Klarere regler ved kommunal- og regionsvalg

Ønsker Rasmus Paludan at stille op til kommunal- og regionsvalg, så er reglerne mere klare.

I bekendtgørelsen af lov om kommunale og regionale valg står der, at en person ikke er valgbar, hvis vedkommende er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf – medmindre der er gået tre år, efter straffen er udstået.

Læs også
Paludan i retten: Nægter sig skyldig i samtlige forhold
Læs også
Paludan i retten: Nægter sig skyldig i samtlige forhold

Et eksempel på det er Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte. I 2008 vurderede Valgbarhedsnævnet, at han var uværdig til at være folkevalgt politiker, efter han ved Højesteret blev idømt to års ubetinget fængsel for mandatsvig.

Næste valg til Folketinget skal senest holdes 5. juni 2023. Først der finder vi ud af, om Rasmus Paludan er valgbar eller ej - det kommer nemlig an på, om han stiller op og bliver valgt eller ej.


Nyhedsoverblik