Paludan får fængselsstraf og frakendes retten til at føre straffesager

Der er netop nu faldet dom ved Retten i Næstved mod advokat og partileder Rasmus Paludan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rasmus Paludan er netop blevet idømt tre måneders fængsel, hvoraf én måned er ubetinget. Han frakendes samtidig retten til at føre straffesager i tre år samt retten til at køre bil i et år. 

Sådan lød dommen i dag over den kontroversielle partiformand for Stram Kurs, Rasmus Paludan.

- Jeg er tilfreds med dommen, siger anklager Susanne Bluhm.

- Retten har fundet Paludan skyldig i alle overtrædelserne i anklageskriftet og har udmålt en straf på tre måneder, hvoraf den ene måned skal afsones.

quote Mange skriver til mig, at jeg siger det, som de ikke tør at sige

Rasmus Paludan, Stram Kurs

Derudover er Rasmus Paludan blevet frakendt retten til at føre straffesager i tre år. 

- For at være advokat kræver det, at man har en agtelse og tillid til personen, og det har retten fundet, at når man overtræder straffelovens paragraf 266b gentagne gange - altså racismeparagraffen - så er den nødvendige agtelse og tillid der ikke til personen, og derfor blev han frakendt retten til at føre straffesager og have sager om fri proces - altså sager der kræver offentlig bestalling, siger Susanne Bluhm.

Rasmus Paludan oplyser gennem sin forsvarsadvokat, at han anker sagen til landsretten. Det skriver TV2.

Det er Rasmus Paludan dømt for:

Paragraf 266b (den såkaldte racismeparagraf):

  • Rasmus Paludan er dømt for at have overtrådt paragraffen ved fem episoder mellem 13. april 2018 og 6. april 2019.
  • To af episoderne mener retten har karakter af "propagandavirksomhed", og derfor er straffen skærpet.
  • Episoderne dækker både over et opslag på Twitter, flyers til Folkemødet på Bornholm i 2018 og udtalelser til Stram Kurs-demonstrationer.
  • Paragraf 252 (forvolde nærliggende fare for en persons liv eller førlighed):
  • Rasmus Paludan er dømt for at have voldt nærliggende fare for en persons liv eller førlighed i Sorø i januar 2019. Det har retten besluttet, efter at partilederen i sin bil gassede op med en voldsom fart og kørte 50 til 100 meter, mens en person lå på kølerhjelmen af bilen.
  • Til gengæld mener retten, at Paludan ikke skal straffes for overtrædelsen.
  • Retten lægger nemlig vægt på, at Paludan følte sig truet og bange og havde forsøgt at køre fra stedet, lyder det i begrundelsen.

 

Paragraf 267 (ærekrænkelse):

  • Rasmus Paludan er dømt for at være kommet med ærekrænkende beskyldninger rettet mod en ung kvinde under en demonstration på Dronning Louises Bro i København i november 2019.
  • Partilederen havde udtalt, at han havde bemærket kvinden på Istedgade, "hvor hun stiller sig til rådighed for kunder". Episoden blev filmet og offentliggjort på nettet.

 

Databeskyttelsesloven og færdselsloven:

  • Rasmus Paludan er desuden dømt for overtrædelse af færdselsloven, fordi han ad flere omgange ikke overholdt hastighedsbegrænsningerne og holdt for kort afstand til dem, der kørte foran.
  • Afslutningsvis er han dømt for at videregive oplysninger om en kvinde, fordi han på Twitter skrev, at vedkommende var anmeldt til politiet for trusler på Paludans liv. Det var sket uden kvindens samtykke, mener retten.

 

 

Kilde: Retten i Næstved.

Tiltalt for 14 forhold

Retten i Næstved har de seneste to dage behandlet sagen mod politikeren, der stod tiltalt for 14 forhold. Blandt andet var han tiltalt for at have forhånet og nedværdiget en gruppe på grund af deres race, hudfarve, nationale oprindelse eller etniske oprindelse, altså overtrædelse af straffelovens §266b, i daglig tale racismeparagraffen.

Læs også
Paludan i retten: Nægter sig skyldig i samtlige forhold
Læs også
Paludan i retten: Nægter sig skyldig i samtlige forhold

Ifølge anklageren har Rasmus Paludan hånet og nedværdiget muslimer, eftersom de negative udtalelser, han er kommet med blandt andet bliver sagt i forbindelse med, at han nævner profeten Muhammed eller Koranen. Paludan har selv påpeget, at når han siger for eksempel kriminelle samfundstabere, så kan det også omhandle etniske danskere eller at det ikke drejer sig om muslimer generelt, men kun de, der lever i overensstemmelse med Islam.

Fordi Paludans udtalelser er faldet, mens han har haft folk med til at filme sine optrin, og efterfølgende er blevet lagt på de sociale medier, har anklageren påstået, at der er tale om propagandavirksomhed for partiet Stram Kurs, hvilket er en skærpende omstændighed.

Nægtet sig skyldig i alle forhold

Udover overtrædelse af 266b var politikeren tiltalt for at have æreskrænket en somalisk kvinde. Ifølge anklager Susanne Bluhm har Paludan under en demonstration peget på kvinden og sagt:

- Jeg har bemærket hende på Istedgade. Hun stiller sig til rådighed for kunder, underforstået at kvinden var prostitueret.

Paludan var desuden tiltalt for at have udsat en andens liv og førlighed for fare, ved at have gasset op og have kørt med en ung mand liggende på sin kølerhjelm i Sorø.

Han var tiltalt for i flere forhold at have overtrådt færdselsloven ved at køre for stærkt og for tæt på forankørende på Vestmotorvejen og endelig for at have overtrådt databeskyttelsesloven.

Paludan har nægtet sig skyldig i alle forhold.

VIDEO: Formanden for Stram Kurs har blandt andet ved demonstrationer forbrudt sig mod flere forhold i straffeloven, mener anklagemyndigheden. Manden selv kræver frifindelse, lød det tirsdag, da sagen gik i gang. 

 

Paludan var ikke til stede 

Rasmus Paludan var ikke selv til stede ved domsafsigelsen.

Da han havde mulighed for et sidste ord, inden sagen blev optaget til dom onsdag, rejste han sig og forklarede, at hvis man så bort fra færdselsforholdene, så var de andre forhold noget, han har gjort i sit arbejde som formand som et politisk parti.

Rasmus Paludan
Læs også
Anklager går efter fire måneders fængsel til Paludan
Rasmus Paludan
Læs også
Anklager går efter fire måneders fængsel til Paludan

- Jeg fik 63.000 stemmer ved sidste valg. Mange skriver til mig, at jeg siger det, som de ikke tør at sige. Det er problematisk, hvis jeg bliver dømt, fordi man ikke kan lide mine politiske holdninger, det vil være dårligt for demokratiet, sagde Rasmus Paludan og fortsatte:

- Jeg vil være virkeligt ked af at blive dømt. Men den 5. juni stod der en mand med en kniv tre meter fra mig. Han ville slå mig ihjel. Det er trods alt værre. Jeg kan fortælle, at vi i partiledelsen i mit parti har vurderet, at vi fremover vil demonstrere mindre. Ikke på grund af sagen her, men fordi det trods alt er vigtigere, at jeg ikke bliver slået ihjel.

Opdateret
Clock25. jun 2020, kl. 14:56
Artiklen er opdateret med citater fra anklager Susanne Bluhm.
Clock25. jun 2020, kl. 15:49
Artiklen er opdateret med, at Rasmus Paludan anker sagen til landsretten.

 


Nyhedsoverblik