Pædagoger skuffede over ny aftale om minimumsnormeringer: - Mange kan nå at knække halsen

En ny økonomiaftale forpligter kommunerne til at arbejde hen mod minimumsnormeringer i 2025. Pædagoger fra Næstved er skuffede over, det ikke sker før.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange børn, for få voksne, masser af papirarbejde og børn, der kræver ekstra ressourcer.

Sådan ser virkeligheden ud i daginstitutionerne i Næstved Kommune set med pædagogernes øjne. Derfor ser mange af dem frem til, at valgløfterne om minimumsnormeringer bliver indfriet.

- Mange af mine kolleger håber på, at de her minimumsnormeringer bliver indført, for de ønsker, at deres arbejdsvilkår bliver bedre. At de ikke skal efterlade en stue i kaos for at gå på kontoret og udfylde papirer på et barn med særlige behov, men at der rent faktisk både er tid til nærvær med børnene, og det vigtige papirarbejde, som også skal klares, siger Theresia Camille Hansen, som er fællestillidsrepræsentant for pædagoger i Næstved.

Minimumsnormeringer i ny økonomiaftale 

I den nye økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen står der om minimumsnormeringer:

quote Med mine kollegers og børnenes vilkår taget i betragtning, så er der dælme lang tid til 2025. Mange kan nå at knække halsen inden.

Theresia Camille Hansen, fællestillidsrepræsentant for pædagoger, Næstved

KL vil indgå i arbejdet frem mod en børneplan med blandt andet fokus på indførsel af lovbundne minimumsnormeringer frem mod 2025.

Selvom det glæder pædagogerne, at minimumsnormeringer er nævnt i aftalen, så havde mange pædagoger i Næstved håbet på, at det skete noget før.

- Det er rigtig ærgerligt, at det skal tage så lang tid. Der når jo at være et valg inden, så hvad kan vi så regne med? Hvis det politiske landskab ser anderledes ud til den tid, så bliver det måske slet ikke til noget? siger Theresia Camille Hansen og fortsætter:

Læs også
Pædagoger i Næstved siger stop:
Vi har nået bunden, vi kan ikke mere
Læs også
Pædagoger i Næstved siger stop:
Vi har nået bunden, vi kan ikke mere

- Med mine kollegers og børnenes vilkår taget i betragtning, så er der dælme lang tid til 2025. Mange kan nå at knække halsen inden, mener hun.

Pædagoger: Flere områder mangler penge

Den nye aftale mellem regeringen og kommunerne giver dog også ekstra 2,2 milliarder til serviceudgifter i kommunerne. Theresia Camille Hansen håber, at byrådet i Næstved Kommune vil prioritere nogle af de penge, kommunen får med den her aftale, til børnene.

Theresia Camille Hansen er talerør for en stor del af pædagogerne i Næstved Kommune i sin egenskab af at være fællestillidsrepræsentant i to områder i kommunen.
Theresia Camille Hansen er talerør for en stor del af pædagogerne i Næstved Kommune i sin egenskab af at være fællestillidsrepræsentant i to områder i kommunen. Foto: Privatfoto

- Men der er flere områder inden for børn- og ungeområdet i Næstved Kommune, der er hårdt spændt for. Både specialundervisningsområdet og skolerne har brug for et løft, så vi trænger til nogle bundne midler, der er møntet på pasningsområdet, siger Næstved-pædagogernes fællestidllidsrepræsentant.

Næstved-politiker: Økonomiaftale er en tynd kop te

Venstrepolitikeren Søren Revsbæk fra Børne- og Skoleudvalget i Næstved Kommune kalder økonimiaftalen mellem KL og regeringen en tynd kop te hvad angår børneområdet:

quote Det er nu, som sædvanligt, op til Næstved Byråd selv at finde penge til børneområdet

Søren Revsbæk (V), medlem af Børne- og Skoleudvalget, Næstved Kommune

- Der er ingen konkrete penge og ingen minimumsnormeringer. Ingen krav. Kun en hensigt om, at man vil fremlægge en Børneplan frem mod 2025. Ærlig talt en noget tynd kop te for de, som havde håbet på, at der kom konkrete tiltag, skriver han på sin facebookside og fortsætter: 

- Det er nu, som sædvanligt, op til Næstved Byråd selv at finde penge til børneområdet. Den samlede ramme skulle gerne blive bedre. Det håber jeg vi lokalt bliver enige om gøre, både på normeringer, lukkedage og en helt nødvendig styrkelse af folkeskolen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Søren Revsbæk (V), medlem af Børne- og Skoleudvalget i Næstved Kommune kalder økonimiaftalen mellem KL og regeringen for en tynd kop te.
Søren Revsbæk (V), medlem af Børne- og Skoleudvalget i Næstved Kommune kalder økonimiaftalen mellem KL og regeringen for en tynd kop te. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

SF: Forbedringer kan mærkes fra næste år 

Minimumsnormeringer spillede en stor rolle i valgkampen op mod folketingsvalget tidligere i år og var et kernepunkt for støttepartiet SF. 

Men selvom aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening ikke indeholder konkrete tiltag om minimumsnormeringer i daginstitutioner, så lover SF, at danskerne allerede fra 2020 vil opleve forbedringer i daginstitutionerne.

Hvor er der en voksen
Læs også
Trods forældreprotester - ingen aftale om minimumsnormeringer i 2020
Hvor er der en voksen
Læs også
Trods forældreprotester - ingen aftale om minimumsnormeringer i 2020

- Vi er klar til at skabe den forandring, der er brug for ude i institutionerne. Vi skal have uddannet flere pædagoger og pædagogiske assistenter, og så skal der sættes penge af til, at kommunerne kan ansætte dem. Både voksne og børn vil kunne mærke forbedringer allerede fra næste år, selvom vi først er helt i mål i 2025, siger Jacob Mark, der er børne- og undervisningsordfører for SF.

Han lover, at der på sigt vil komme minimumsnormeringer i daginstitutionerne. 

- Der kommer minimumsnormeringer. Det står i den aftale, som er grundlaget for den nye regerings arbejde, og nu står det også i den nye kommuneaftale. Det er vigtige skridt på vejen mod målet om minimumsnormeringer og mere tid til tryghed og omsorg i daginstitutionerne, siger Jacob Mark, børneordfører for SF.


Nyhedsoverblik