På sommerlejr med Jehova

I Herlufmagle samles der i disse dage flere end 1000 mennesker. De holder sommerstævne. Og så er de Jehovas Vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kører man mellem Næstved og Ringsted i nærheden af Herlufmagle, kan man normalt se et halv-ensomt kongrescenter. Men torsdag til lørdag har man kunnet overvære en propfyldt parkeringsplads.

Regionen er nemlig vært for et af årets sommerstævner for Jehovas Vidner.

Sådanne stævner har altid et emne.

- Det centrale ved det her stævne, er at vi tror på, at bønnen fadervor vil blive opfyldt og guds rige vil komme, siger Oluf Jøker, der er pressekoordinator ved stævnet.

Tro og fælleskab i højsædet

I fokus er fælleskabet med de andre medlemmer, men først og fremmest er folk der for at studere biblens budskaber – en bog, Jehovas Vidner ser som et regelsæt til livet.

- Den er vores vejleder. Ligesom når man lærer at køre bil, så har man en teoribog. Så biblen er vores vejleder og lov, siger Oluf Jøker.

Forventer flere 1000 gæster

Stævnet er langt fra det eneste af sin slags denne sommer. Hele 5 gange bliver et lignende holdt i Silkeborg, mens der om 2 uger bliver afholdt et stævne mere i Herlufmagle. På stævnerne er der åbent for alle interesserede.

- Vi regner med omtrent 18.000 besøgende i alt i år. Der er 14.500 Jehovas Vidner i Danmark, så vi har regnet med et par 1000 gæster, lyder det fra Oluf Jøker.


Nyhedsoverblik