Ornitolog truet med tæsk

Ornitologen Jesper Petersen fra Holmegaard Mose Komitéen ved Næstved har anmeldt en af mosens jægere til politiet for at have truet med at give Jesper Petersen tæsk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jesper Petersen beretter på komiteens hjemmeside, at han forleden blev passet op af et hold jægere, der erklærede, at de "havde lyst til at give Jesper Petersen tæsk", skriver Sjællandske. Det blev ved truslerne, da den ene af jægerne ikke ville være med.

Optrinnet sluttede med, at den ene jæger sagde: »Du skal være glad for at skytten var med. Ellers havde du fået tæsk. Dit svin!«

Den voldsomme utilfredshed bundede tilsyneladende i Jesper Petersens offentliggørelse af et foto af en rovfuglefælde, der var fotograferet ind igennem vinduet i en gammel malkestald, nu anvendt til vildtopdræt, skriver Sjællandske.


Nyhedsoverblik