Det var en stor dag for mange børn og unge i regionen, da de i dag satte kurs mod et nyt skoleår.
- Jeg kan næsten ikke lade være med at tænke på det. Jeg glæder mig så meget, siger Nynne Opiola fra Næstved.
Nynne Opiola begynder i 0. klasse på Friskolen af 2008 i Næstved. Klassekammeraterne er dog ikke nye, da hun siden april har gået i førskole. Førskole er et tilbud som mange af regionens skoler og privatskoler tilbyder børnehaveklassebørn, så de får en mulighed for at blive trygge ved de rammer, de træder ind i på deres første skoledag.
Jeg kan næsten ikke lade være med at tænke på det. Jeg glæder mig så meget
- Jeg kender godt mine venner i klassen og min lærer Tina. Jeg har jo været her før, da jeg gik i førskole, men jeg glæder mig mega meget alligevel, siger Nynne Opiola.
Alle er i gang igen
I sidste uge startede fem kommuner i vores del af regionen. I dag fulgte de resterende syv kommuner så trop
- Det er altid spændene på første skoledag. Vi skal snakke om børnenes ferie, og så skal vi repetere lidt på de regler der er, når man går i skole. Eksempelvis at række fingeren op, når man vil have ordet og lytte til sine kammerater, siger Tina Christensen, børnehaveklasselærer på Friskolen af 2008.
Friskolen byder 100 elever velkomne til og tilbage efter syv ugers ferie.
TV ØST på Snapchat
TV ØST er kommet på snapchat og i den kommende uge kan man følge med, når vores snapchat reporter Camilla Hertz laver opslag om skolestart.
I dag besøger vi en kok der hjælper børn og unge, eller deres forældre, med at lave en spændene madpakke
- I dag besøger vi en kok der hjælper børn og unge, eller deres forældre, med at lave en spændene madpakke, siger Camilla Hertz, journalist TV ØST
Hvis man har lyst til at følge med, kan man søge på TV EAST på Snapchat og komme med, når Camilla Hertz tager fat på aktuelle emner. I denne uge handler det så om skolestart.
På TV ØSTs Facebook-side har brugerne delt billeder fra første skoledag, som du kan se ved at klikke her: