Nye krav fra på mandag - mundbind og forsamlingsforbud deler vandene

Meningerne er delte. Flere af de handlende i Næstved Storcenter fredag, finder de nye corona-tiltag rimelige - andre er ved at være godt coronatrætte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra og med 29. oktober skal mundbind bæres i langt større omfang, end hidtil. Det sker som det seneste forsøg på at bremse smitten med coronavirus.

Nye restriktioner indføres fra på mandag, imens kravet om, at mundbund nu også skal bæres på offentlige indendørs steder vil gælde fra på torsdag.

quote Det er for at beskytte os alle i sidste ende

Yunus Yildiz, Næstved

De nye krav præsenteres samme dag, hvor antallet af smittede med coronavirus i Danmark sætter ny rekord – 859 smittede på et døgn.

Et af de steder, hvor det snart bliver obligatorisk at dække næse og mund med et mundbind er Næstved Storcenter, hvor TV2 ØST talte med flere handlende kort efter, statsminister Mette Frederiksen (S) havde præsenteret de nye corona-tiltag.

Mette Frederiksen
Læs også
Nye restriktioner: Mundbind overalt og forsamlingsforbud sænkes til 10 personer
Mette Frederiksen
Læs også
Nye restriktioner: Mundbind overalt og forsamlingsforbud sænkes til 10 personer

- Jeg synes, det er en rigtig god idé, fordi vi har ældre i vores familier, som er udsatte. Når hun (statsminister Mette Frederiksen red.) kommer med de her restriktioner, er det for at beskytte os alle i sidste ende, siger Yunus Yildiz, Næstved.

TV2 ØSTs reporter i Næstved Storcenter kan fredag aften fortælle, at holdningerne blandt dagens handlende særligt til de nye krav for brug af mundbind er delte, men også at corona-trætheden, som også blev nævnt af statsministeren på pressemødet, er ved at indfinde sig blandt nogle.

Må vælge familie fra

Foruden kravet om mundbind, så vil det fra på mandag ikke være tilladt at mødes flere end ti personer.

Harald Johansen fra Næstved bakker op om det nye forsamlingsforbud...
Harald Johansen fra Næstved bakker op om det nye forsamlingsforbud... Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

- Det, synes jeg, sådanset er godt nok, for jo flere der mødes sammen og bare en er smittet, så kan det spredes ret hurtigt, hvis der er 50 fremfor kun ti, siger Harald Johansen fra Næstved.

Maria Pedersen fra Sandved frygter dog, hvad det kommer til at betyde i hendes familie:

- Jeg kommer fra en stor familie, så det er jeg ked af. Jeg bliver nødt til at skære nogen fra, og det er jo ikke sjovt, siger hun.

...imens Maria Pedersen fra Sandved er ked af, at de nye regler kan betyde, at hun nu skal se mindre til sin store familie.
...imens Maria Pedersen fra Sandved er ked af, at de nye regler kan betyde, at hun nu skal se mindre til sin store familie. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

Statsminister Mette Frederiksen kunne på pressemødet fortælle, at fra på mandag og fire uger frem vil det ikke være tilladt at afholde og deltage i arrangementer, hvor der er flere end ti personer til stede.

Hidtil har grænset været 50.

quote Jeg synes, det er godt, at vi lukker ned igen, for vi kan se smitten stiger

Rune Jørgensen, Haslev

Selvom tiltaget ikke gælder for private hjem, så er henstillingen fra myndighederne ikke at tage fejl af.

- Find dig en lidt tættere og mindre omgangskreds. Og hold det til maksimum ti personer, du inviterer ind i dit hjem - uanset hvor megen plads du har. Aflys aftaler, hvis det er nogen, du ikke ser så tit, sagde Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen, på pressemødet fredag aften.

Og det synes Rune Jørgensen, der kommer fra Haslev, er et fint initiativ, som situationen er på nuværende tidspunkt.

Puk Nimgaard fra Faxe og Rune Jørgensen fra Haslev påpeger både det nødvendige og ulemperne ved de nye krav.
Puk Nimgaard fra Faxe og Rune Jørgensen fra Haslev påpeger både det nødvendige og ulemperne ved de nye krav. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

- Jeg synes, det er godt, at vi lukker ned igen, for vi kan se smitten stiger. Jeg arbejder som lærling i en stor virksomhed, vi er mange der, og det vil være skidt, hvis jeg eller en anden får corona.

Men, der er også udfordringer ved de nye restriktioner, supplerer Puk Nimgaard fra Faxe.

- Det bliver selvfølgeligt sværere at lave sociale ting med ens venner.

Foruden mundbind, og forsamlingsforbud, blev der også indført nye restriktioner for salg af alkohol, så butikker ikke må sælge alkohol efter klokken 22 - samme tidspunkt, hvor barer og restauranter skal lukke.


Nyhedsoverblik