Nye anklager mod Movia: Chauffør faldt i søvn bag rattet

Kritikken mod Movia og deres chauffører på flextur-ruterne fortsætter efter sidste uges ulykke ved Fuglebjerg, der kostede en ældre mand livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Chaufførerne hos Movia på Sjælland er stressede og trætte efter 16 timers arbejdsdage, og én faldt endda i søvn bag rattet.

Det fortæller en fast passager, der kører samme flextur-rute, som Bent Nielsen, der sidste uge mistede livet i forbindelse med en busulykke ved Fuglebjerg.

Det skriver Sjællandske.

68-årige Kaj Hemmingsen kører samme rute til Slagelse Sygehus, som Bent Nielsen indtil for ni dage siden også foretog tre gang om.

Nu fortæller Kaj Hemmingsen om forhold, stressede chauffører, der kører for hurtigt, og trætte chauffører, som sætter sikkerheden i alvorlig fare.

quote Chaufførerne fortæller, at de kører 15-16 timer om dagen. Vi er alle blevet mere utrygge efter ulykken, og der er ingen, som tør sidde på forsædet længere

Kaj Hemmingsen, passager

- Da vi kørte nær Fuglebjerg, var vi ude for, at minibussen pludselig begyndte at slingre. Jeg sagde til chaufføren »sig mig, du sidder vel ikke og sover?«. Jo, det måtte han indrømme, at han gjorde, fortæller Kaj Hemmingsen til avisen.

Ingen tør sidde på forsædet længere

De rystede passagerer bad chaufføren stige ud og trække frisk luft i fem minutter, inden han fortsatte turen. Senere blev der sendt en klage.

- 14 dage efter var det samme chauffør igen, og han skældte os ud og sagde, at vi ikke skulle klage over ham. Han var nødt til at køre så mange timer for at kunne få det til at hænge sammen. Movia hørte vi aldrig noget fra, fortæller Kaj Hemmingsen og tilføjer:

- Chaufførerne fortæller, at de kører 15-16 timer om dagen. Vi er alle blevet mere utrygge efter ulykken, og der er ingen, som tør sidde på forsædet længere.

Movia har ifølge avisen været tavse.


Nyhedsoverblik