Landmand Jens Henrik Madsens marker ved Fuglebjerg grænser op til et lille vandløb.
- Mine marker har dræn, der er gravet ned med 20 meters mellemrum. De løber med et ganske lille fald ud til vandløbet, fortæller Jens Henrik Madsen.
Det vandløb bekymrer Jens Henrik Madsen. Vandløbet fører nemlig ned til Karrebæk Fjord, der indgår i Miljø- og Fødevareministeriets vandplane. De planer skal sikre bedre vandmiljø i hele landet.
Men vandplanerne kan blive dyre for Jens Henrik Madsen.
For at jeg kan opfylde de tiltag, man sætter, så er jeg nødt til at tage 20 eller 30 procent ud af min jord, som bare skal ligge hen
- For at jeg kan opfylde de tiltag, man sætter, så er jeg nødt til at tage 20 eller 30 procent ud af min jord, som bare skal ligge hen. Det kommer til at koste mig flere hundrede tusinde kroner, siger Jens Henrik Madsen.
Ny rapport stiller tvivl ved vandplaner
Men en ny rapport, der er bestilt af Landbrug og Fødevarer og udført af Danmarks Hydrauliske institut, giver nu Jens Henrik Madsen nyt håb.
- Nogle af de forhold, der er særlige ved Karrebæk Fjord, er, at vandet ikke opholder sig særligt længe i fjorden. Fra det skyller ud af åen, så er det måske 14 dage til tre uger i fjorden, så skyller det videre ud i det åbne hav, fortæller chef for Vand-, Miljø- og Naturpolitik hos Landbrug & Fødevarer, Anders Panum Jensen.
- Det betyder, at det kvælstof, der bliver skyllet ud fra markerne, ikke er i fjorden særlig lang tid. Og så er det skyllet væk, når det er sommer og sæson for algevækst.
Gødning er strømmet videre
Problemet med Jens Henriks Madsens marker er, at den overskydende gødning fra markerne bliver ført ud i vandløbet gennem drænene. Herfra løber det 25 kilometer mod syd-øst og ender i Karrebæk Fjord.
Når den overskydende gødning ender i fjorden, får det algerne til at gro. Når algerne dør, falder de ned til bunden og går i forrådnelse, og det skaber et iltsvind. Iltsvindet gør, så at planter og fisk dør.
Nogle af de forhold, der er særlige ved Karrebæk Fjord, er, at vandet ikke opholder sig særligt længe i fjorden
Men nu sætter rapporten fokus på, at udledningen af gødning hovedsageligt sker i efterår- og vinterhalvåret. På grund af den hurtige gennemstrømning i Karrebæk Fjord, konkluderer de i rapporten, at resterne fra markernes gødning er strømmet videre, når algerne gror. Og derfor har gødningen ikke betydning for algernes vækst.
Den rapport håber de hos Landbrug & Fødevarer kan betyde, at vandplanerne kan ændres, så Jens Henrik Madsen ikke skal lade sine marker ligge brak.
Problemet sendes videre
Hos det økologiske råd deler de dog ikke begejstringen for rapporten, da de mener, en sådan metode kun sender problemet videre.
De arbejder med en lille detalje i den store sammenhæng
- De arbejder med en lille detalje i den store sammenhæng. De kigger på, hvad kvælstofudledningen betyder i inderfjorden i Karrebæk Fjord, siger Leif Bach Jørgensen, der er landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.
- Jeg tror, den analyse, de har fået lavet, har ret i, at årstidsvariationen betyder noget for iltsvindet i den del af fjorden, så den er mindre, end man troede. Men det betyder ikke, at kvælstofferne er væk. De er bare gledet længere ud i yderfjorden, ud i det sydfynske øhav, bælterne og muligvis Østersøen. Men de er jo også områder, som er truet og skal beskyttes via vandrammedirektiver.
De mener derfor, at rapporten bremser det arbejde, der allerede er i gang med at sikre et renere vandmiljø.
Ministeren vil tage stilling
Rapporten ligger nu hos Miljø- og Fødevareministeriet, der har nedsat et internationalt panel af eksperter, der vil bedømme rapporten.
Herefter vil ministeren tage stilling til, om vandplanerne ved Karrebæk Fjord skal ændres.