En ny hjemmeside skal sætte fokus på det smukke ved landsbyer. Helt præcist Tappernøje i Næstved Kommune.
- Det har været et ønske længe, siger Charlotte Roest, som titulerer sig selv som en ildsjæl fra Tappernøje.
Hun har selv boet i Rødovre det meste af sit liv, men valgte altså at flytte ud på landet, og her har de boet de sidste 13 år. Og nu er det altså tid til, at andre også får øjnene op for det skønne ved mindre byer.
Fokus har i alt for lang tid været på Næstved by, og vi manglede at få landsbyerne med
- Fokus har i alt for lang tid været på Næstved by, og vi manglede at få landsbyerne med, siger Charlotte Roest til TV ØST.
Øget markesføring
Målet med hjemmesiden er blandt andet at skabe noget markedsføring omkring en by som Tappernøje.
- Næstved Kommune og Kulturudvalget har lyttet til os borgere og Lokalråd. Vi har nemlig længe kæmpet for mere synlighed af landsbyerne, siger Charlotte Roest og fortsætter:
- Og med disse film og lokale hjemmesider viser Næstved Kommune, de tager borgerinddragelse seriøst og at Næstved ikke kun består af selve Næstved By, men også alt det udenom.