Ny anbefaling fra havnebestyrelse: Her skal Næstveds erhvervshavn ligge

Efter seks måneders arbejdsro foreslår havnebestyrelsen nu, at erhvervshavnen i Næstved skal placeres ved Ydernæs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvor skal den nye erhvervshavn placeres i Næstved?

Det har længe været et meget omdiskuteret spørgsmål i byen, og i dag præsenterede havnebestyrelsen så deres anbefaling til en ny placering – nemlig Ydernæs.

I foråret sidste år indgik et enigt byråd ellers en aftale om, at den nuværende erhvervshavn i centrum af byen skulle flyttes ud til havnen ved Stenbæksholm. Det har siden skabt en del debat, og derfor bad havnebestyrelsen om seks måneders arbejdsro til at udarbejde deres nye anbefaling.

Læs også
Omdiskuteret erhvervshavn flyttes muligvis igen: - Kunderne vil ikke have det
Læs også
Omdiskuteret erhvervshavn flyttes muligvis igen: - Kunderne vil ikke have det

I første omgang skal havnen være 246.000 kvadratmeter stor, men der skal også være mulighed for at udvide havnen med yderligere 250.000 kvadratmeter.

Ifølge formanden for havnebestyrelsen er det netop arealet, som har været udslagsgivende:

- Ydernæs kan det, at de kan levere op til cirka 500.000 kvadratmeter. Og i forhold til de 75.000 vi har i dag, hvor vi har tilsagn fra kunder på op til 246.000 kvadratmeter, så er vi jo også presset af den udvikling, som kunderne gerne vil, siger Torben Johansen.

Havnebestyrelsen anbefaler at placere erhvervshavnen ved Ydernæs i stedet for Stenbæksholm.
Havnebestyrelsen anbefaler at placere erhvervshavnen ved Ydernæs i stedet for Stenbæksholm. Foto: Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

Borgmester er ikke overbevist

Den foreslåede placering ved Ydernæs er dog ikke uden problemer. Det ligger nemlig ud til et såkaldt Natura 2000-område og andre naturbeskyttelsesområder.

Samtidig ligger der også to lystbåde havne, som skal sløjfes, hvis erhvervshavnen bliver en realitet. Derfor er borgmesteren i Næstved på nuværende tidspunkt langt fra overbevist af anbefalingen:

- Lige nu er jeg 99 procent, at det ikke bliver, men jeg kan også blive klogere i processen. Det vil jeg også gerne. Jeg har også startet med at sige luk havnen, og så sagde jeg et halvt år efter, lad os finde en anden løsning. For jeg vil selvfølgelig også som borgmester meget gerne beholde de arbejdspladser, vi har i Næstved og se en mulighed, men det kræver også, at der skal være et realistisk grundlag for det. Og det må vi så have belyst nu, lyder det fra Carsten Rasmussen (S).

Anbefalingen er nu videregivet til Byrådet, men det er endnu ikke besluttet, hvornår det kommer på dagordenen.


Nyhedsoverblik