Ny affalds-ø i Næstved - skal mindske CO2-udledning og lastbiltrafik

En ny affalds-ø skal gøre Næstved bymidte mere miljøvenlig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I centrum af Næstved blev der lørdag indviet en ny affalds-ø, som skal afløse de mange containere i bymidtens porte og baggårde.

Affaldsøen skal bruges af de nærmeste beboere og butikker, som i stedet for at have hver sin container stående, nu kan tømme og sortere deres affald i fire kæmpebeholdere.

Det betyder færre lugtgener, færre skadedyr og færre skraldebiler i bymidten, fortæller Gert Christensen, der er driftsansvarlig for affald i Næstved Kommune.

Artiklen fortsætter under billedet.

Affaldet samles i en beholder under jorden.
Affaldet samles i en beholder under jorden. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

- I stedet for, at der er fire-fem forskellige lastbiler, der kommer ind mandag morgen, så er der én lastbil, der tager alt det affald, som er i det område, forklarer han.

- Det giver mindre gene af borgerne, det giver mindre lastbiltrafik, mindre slid på vejene og mindre CO2-udslip, fortæller Gert Christensen.

Flere affalds-øer i sigte

Affalds-øer kendes i forvejen fra andre danske byer, men Næstved er den første, hvor man får at vide, hvor meget CO2 man sparer miljøet for, når man sorterer og afleverer sit affald.

Bliver øen en succes, så vil kommunen etablerer flere andre steder i byen.

200618_lolland_ked_af_affaldsplan.transfer.1.jpg
Læs også
Affaldsselskaber: - Ministeren underdriver pris på ny affaldssortering
200618_lolland_ked_af_affaldsplan.transfer.1.jpg
Læs også
Affaldsselskaber: - Ministeren underdriver pris på ny affaldssortering

- Håbet er, at vi får så gode erfaringer med det her pilotprojekt, at vi kan rulle det ud i hele midtbyen, siger Helle Jessen (S), der er formand for teknisk udvalg i Næstved Kommune.

- Det er der, det er rimeligt og aktuelt at gøre det, siger hun.


Nyhedsoverblik