Nu må barer holde åbent til klokken 02: - Det betyder rigtig meget

Natten til torsdag er det tilladt for restauranter og barer at holde åbent til klokken 02.00, efter de siden midten af juni har skullet lukke klokken 24.00.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du nyder at være i byen til ud på natten, så er der godt nyt. For nu får barer og restauranter lov til at holde lidt længere åbent.

Corona-restriktionerne bliver nemlig endnu engang lempet, så beværtningerne og spisestederne først skal lukke og slukke klokken 02.00 i stedet for midnat. Det sker som en del af genåbningsaftalen, som Folketingets partier indgik i juni.

quote Det betyder rigtig meget, fordi det er de timer, vi har den største omsætning

Svend Olesen, ejer af The Beach

De nye retningslinjer, der trådte i kraft natten til torsdag, skaber glæde hos karaokebaren The Beach i Næstved, som inden diverse corona-restriktionerne holdt åben til klokken 05.00.

- Det betyder rigtig meget, fordi det er de timer, vi har den største omsætning. Den sker efter klokken 24.00, og sådan har det hele tiden været, siger Svend Olesen, ejer af The Beach.

Læs også
Smitten stiger i Næstved - nu er kommunen blandt landets hårdest ramte
Læs også
Smitten stiger i Næstved - nu er kommunen blandt landets hårdest ramte

Men har folk ikke bare rykket deres mønster, så de går tidligere i byen?

- En lille smule. Men ikke så meget at vi kunne redde den omsætning, som vi havde før, derfor betyder det meget, at vi får de to timer efter midnat. Vi er jo som karaokebar et nichested, hvor folk lige skal drikke sig lidt mod til, inden de tør at gå op og synge på en scene, så vi får gæsterne, efter de har været andre steder for at varme lidt op, svarer han.

Snart åbner diskoteker og natklubber

Smittetallet stiger i disse dage i Næstved Kommune. Hvad gør du for, at folk ikke bliver smittet her?

- Vi overholder de gældende restriktioner, som du kan se, er der håndsprit alle steder, og så er der bedre plads her, end hvis der sker det, som der skete klokken 24.00. Der stod en masse unge mennesker, som blev smidt ud og aftalte at gå hjem for at holde efterfest i en eller andens etværelseslejlighed, hvor de pressede sig 35 mennesker ind – og det sker ikke her. Her er der plads, svarer Svend Olesen.

Læs også
Færge til populær ferieø sejler igen efter nedbrud: - Vi er klar til det store læs
Læs også
Færge til populær ferieø sejler igen efter nedbrud: - Vi er klar til det store læs

Ud over de længere åbningstider får detailhandlen også lov til at sælge alkohol frem til klokken 02.00.

Men de, der savner at feste indtil den lyse morgen, må stadig vente et stykke tid endnu.

Først fra den 1. september fjernes alle restriktioner om åbningstider, samtidig med at diskoteker og natklubber må genåbne. Her gælder der dog stadig krav om fremvisning af grønt coronapas frem til 30. september.


Nyhedsoverblik