Nøgenfilmende familiefar skal i retten for krænkelser

En sommerhusgæst skal i retten, efter han sidste år i vrede lagde en nøgenvideo på internettet af 5 nøgenbadere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Uenighed om 5 mænds ret til at nøgenbade på en badestrand på Enø ender i næste uge i retten.

Det skriver Sjællandske.

Retssagen kommer ovenpå en historie fra 2013, hvor Henrik Paaske og hans 11-årige datter, der havde lejet et sommerhus i området, følte sig krænket af 5 midaldrende mænds nøgenbadning på stranden. Han filmede derefter af flere omgange mændene, og videoen på flere videotjenester på internettet.

Den anklagede Henrik Paaske er tiltalt for at have begået freds- og æreskrænkelser af de 5 nøgenbadere. Henrik Paaske risikerer i værste fald op til 6 måneders fængsel efter den paragraf, han er tiltalt efter.

Sagen påkaldte sig enorm opmærksomhed i sommeren 2013, hvor mange også debatterede sagen på sociale medier.

 

Du kan se et klip fra den centrale video i sagen herunder. De involverede i videosekvensen gav i 2013 tilladelse til at vi måtte bringe denne del af videoen.


Nyhedsoverblik