Nikolaj Larsen tabte guldkampen

Han gik efter guld, men måtte nøjes med sølv. Motocrosskøreren Nikolaj Larsen fra Præstø kunne ikke hente sin værste konkurrent, da DM blev afgjort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der hvilede et tungt pres på Nikolaj Larsens 23-årige skuldre forud for sidste DM-afdeling i motocross. På hjemmebanen Nisseringen i Næstved skulle han vinde de to afsluttende heats for at være sikker på guldet.

Det begyndte godt for køreren fra Præstø, der lagde sig i spidsen for det første heat. Men så lavede han en kørerfejl, der resulterede i motorstop. Det gav konkurrenten et stort forspring, og selvom hjemmebanefavoritten var tæt på at kæmpe sig tilbage, vandt Lynggaard heatet.

Nikolaj Larsen snuppede suverænt sejren i andet heat, men det var ikke nok. Han måtte nøjes med det næstøverste trin på podiet.

- Jeg er konkurrencemenneske og vil gerne vinde. Det er det, jeg har kæmpet for hele sæsonen. Så selvfølgelig er jeg rigtigt skuffet, lød det efterfølgende fra Nikolaj Larsen.

Næstved-køreren Benjamin Strate tog den samlede tredjeplads i den næstbedste klasse.


Nyhedsoverblik