Nikkede taxachauffør en skalle

En fuld irer blev så sur over taxapriserne at han gik til angreb på en taxachauffør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En taxachauffør blev torsdag aften overfaldet på taxaholdepladsen i Næstved – af en kunde, som var utilfreds med prisen for en ønsket taxatur.

Ifølge politiet var der tale om en 55-årig mand fra Irland, som havde fået en tår for meget at drikke. Han ville vide, hvad en tur til Karrebæksminde kostede og henvendte sig til den 39-årige taxachauffør, som afviste at køre turen for den fulde mands ønskede beløb. Det gjorde tilsyneladende kunden så vred, at han slog taxachaufføren i brystet med knytnæver og derefter nikkede ham en skalle.

Den fulde irer nåede dog ikke at stikke af efter overfaldet. Taxachaufførens kolleger greb nemlig fat i overfaldsmanden og tilbageholdte ham indtil politiet nåede frem.

Den 55-årige mand fra Irland blev anholdt og sigtet for vold og medbragt til politistationen i Næstved, hvor han fik lov at sove sin brandert ud.

Politiet skal nu afhøre manden nærmere. 


Nyhedsoverblik