¨

Naturstyrelsen opsiger aftale med landmand efter misrøgt af køer

Nu har Naturstyrelsen efter 15 år opsagt forpagtningsaftalen med landmand Nils Erik Nielsen efter fundet af døde køer på Dybsø. Foto: Mathilde Reimer - TV ØST

Otte køer blev fundet døde i foråret på Dybsø. Nu har Naturstyrelsen opsagt forpagtningsaftale med landmand Niels Erik Nielsen.

I marts i år blev otte køer fundet døde på Dybsø i Karrebæksminde og en enkelt kalv måtte aflives, fordi den var så afkræftet.

Efter fundet af de døde køer sigtede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterfølgende landmanden for overtrædelse af dyeværnsloven. Nu har Naturstyrelsen efter 15 år opsagt forpagtningsaftalen med landmand Nils Erik Nielsen. Det skriver Sjællandske.

Dermed er forpagtningen af øen nu i udbud. Øen er en del af Dybsø Fjord vildtreservat og blev fredet i 1978.

Vi har i samarbejde med vores jurist opsagt ham på baggrund af manglende efterlevelse af påbud omkring tilpasning og hjemtagning af dyr til vinteren

Mikkel Bornø Clausen, skovfoged i Naturstyrelsen Storstrøm 

Ikke faldet dom i sagen endnu

Naturstyrelsen har opsagt aftalen med den 72-årig landmand, som siden 2003 har forpagtet øen Dybsø, hvor han har haft kreaturer af racen Galloway gående til at afgræsse arealerne.

- Juridisk kan vi ikke opsige ham på baggrund af de døde køer, da der ikke er faldet dom i sagen endnu. Vi har i samarbejde med vores jurist derfor opsagt ham på baggrund af manglende efterlevelse af påbud omkring tilpasning og hjemtagning af dyr til vinteren samt vedligeholdelse af ejendommen på øen, forklarer Mikkel Bornø Clausen, der er skovfoged i Naturstyrelsen Storstrøm med ansvar for bortforpagtning.

Døde af manglende foder

Landmanden, Niels Erik Nielsen, har tidligere forklaret overfor TV ØST, at der var flere årsager til, at køerne mistede livet. 

- Kalvene på øen har ikke lært at spise ordentligt, fordi køerne spiser deres foder, sagde Niels Erik Nielsen.

Han mente også, at det dårlige vejr, der var på daværende tidspunkt, var årsag til, at det endte med at gå så galt.

- De døde af afkræftelse, fordi de ikke har fået føde i den tid, hvor jeg ikke har kunne komme ud til øen, sagde Niels Erik Nielsen og pegede på to perioder af en uges varighed, hvor den sydlige del af regionen blev ramt af kraftigt snevejr og frost.

Det gjorde ifølge landmanden, at han ikke kunne komme ud med foder til køerne.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App