Næstved-virksomhed i ny fyringsrunde

En ny fyringsrunde rammer Næstved-virksomheden Howden. Virksomheden, der for øjeblikket har 140 ansatte, må sige farvel til 13 medarbejdere

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I februar blev der fyret 13 på Howden på Ydernæs i Næstved, men manglen på nye ordrer gør, at det ikke var nok. Nu er der igen fyret 13.

Howden udvikler  ventilationsanlæg til kraftværker og virksomheden eksporterer 98 procent af produktionen. Her i det første halvår af 2009 havde man forventet at få 14 ordrer på nye anlæg, men det er kun blevet til ét. så der er simpelt hen ikke nok at lave for ingeniørerne i Næstved, som skal udvikle og designe de nye anlæg, skriver Sjællandske.

De afskedigede har alle mellem tre og fem måneders opsigelsesperiode.


Nyhedsoverblik