¨

Næstved uden sejr siden august

Næstved Boldklub tabte igen i 1. Division. Foto: Arkivfoto

Næstved Boldklub var foran men måtte igen forlade banen uden point, da det søndag blev til et 4-1 nederlag ude mod topholdet Hobro.

Næstved Boldklub var søndag på en svær opgave, da holdet gæstede topholdet Hobro IK i 1. division.

Hjemmeholdet lagde da også et tungt pres på "de grønne" fra kampens begyndelse og kom til flere store chancer, men Sebastian Olsen lukkede flot af i målet. Stik mod spil og chancer kom Næstved foran, da Mikkel Jensen spillede den skråt bagud til Andreas Baes, der bragede bolden ind fra godt 25 meters afstand.

Stillingen 0-1 holdt til pausen, men i 2. halvleg blev Næstved tromlet over.

Hele fire gange scorede Hobro, og Næstved Boldklub har nu ikke vundet siden august. Holdet ligger næstsidst i 1. division med 12 point.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App