¨

Næstved taber pokalkvartfinale til skarpe nordjyder

Næste gang Næstved Boldklub, der ligger under nedrykningsstregen i den næstbedste fodboldrække, skal i aktion igen, bliver den 9. april, hvor de drager til København for at møde AB. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Næstved Boldklub måtte onsdag aften se sig slået af Vendsyssel, der snupper billetten videre til semifinalen i den danske pokalturnering.

Onsdagens pokalopgør mod ligarivalerne fra Vendsyssel endte slet ikke, som man håbede i Næstved.

Næstved Blodklub skulle nemlig onsdag aften forsøge at spille sig videre til en semifinaleplads i den danske pokalturnering, da de på hjemmebane tog imod Vendsyssel.

Nordjyderne kom efter et kvarter foran på et straffespark, som Tiago Leonco sparkede i mål. Men kun fire minutter senere kom Næstved Boldklub på 1-1, da Kevin Bechmann Timm scorede for den grønblusede. 

Læs også Næstved trak ikke sin ønskemodstander til pokalkvartfinale

Men lige lidt hjalp det. For midt i anden halvleg smækkede gæsternes Christian Moses bolden i mål og sikrede dermed en semifinaleplads til Vendsyssel med en sejr på 2-1.

Næste gang Næstved Boldklub, der ligger under nedrykningsstregen i den næstbedste fodboldrække, skal i aktion igen, bliver den 9. april, hvor de drager til København for at møde AB.

Finalen i pokaltuneringen spilles Kristi Himmelfartsdag den 25. maj.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App