¨

Næstved putter penge i filmfond

Foto: TV ØST

100.000 kroner fra Næstved skal være med til at gøre filmfolk opmærksomme på kommunen, når der vælger locations til optagelserne.

Næstved Kommune investerer 100.000 kroner i Copenhagen Film Fund. I den forbindelse er der blevet lavet et katalog, der skal hjælpe filmselskaberne frem til Næstved og gøre det nemmere for dem at gennemføre deres optagelser, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Det betyder meget for Næstved, vi gør opmærksom på de mange smukke områder og bygninger, som vi har. Men lige så meget at vise, at der også er en række andre ting til stede som talenter og forplejning af filmholdet, lyder det fra borgmester Carsten Rasmussen (S).

Har allerede givet bid

Han håber, at nogle af omgivelserne med områdets herregårde, skove og rå industriområder vil falde i filmfolkenes smag. Faktisk har kommunens fokus på film allerede givet afkast. Fonden står nemlig bag Kanal 5´s nye tv-serie Heartless, der er blevet optaget på Næsbyholm Slot. Sådanne besøg af skuespillere, filmfolk og instruktører håber man at få mange flere af i Næstved.

Onsdag den 4. december bliver kontrakten mellem Næstved og Copenhagen Film Fund underskrevet i Byrådssalen klokken 16.30, hvor borgmester Carsten Rasmussen, byrådsmedlem Flemming Jay og byrådsmedlem Lars Hoppe Søe deltager.

Copenhagen Film Fund blev oprettet i 2013 og er sat i verden for at investere i internationale og danske film- og tv-produktioner. Copen­hagen Film Fund råder over cirka 35 millioner kroner, som skal investeres i danske og inter­na­tionale pro­duk­tioner over de næste 2 ½ år. Fondens bidragsy­dere består af føl­gende kom­muner; Albert­slund, Ballerup, Brøndby, Fred­eriks­berg, Furesø, Hels­ingør, Hvi­dovre, Køben­havn, Næstved og en række pri­vate inve­storer.

Her kan du se onsdagens program:

  • Klokken 16.30 Velkomst v/borgmester Carsten Rasmussen, der giver ordet til direktør Thomas Gammeltoft
  • Klokken 16.50 Underskriftsseance
  • Klokken 17.10 Snigpremiere på traileren til TV-serien Heartless, der er optaget op Næsbyholm Slot
  • Klokken 18.00 Farvel og tak

Se lokations-kataloget her: http://www.naestved.dk/Kommunen/MaerkNaestved/LokationsKatalog.aspx

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App