Næstved-kamp kan være indblandet i omfattende matchfixing

Der blev spillet tusindvis af euro på kampen mellem Næstved Boldklub og FC Roskilde i maj.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næstved Boldklubs sejr på 4-1 over FC Roskilde den 8. maj tidligere i år indgår i efterforskningen af den omfattende matchfixing-sag i FC Roskilde.

Det skriver B.T.

På baggrund af anonyme kilder skriver avisen, at der fra fem Tipico-spilkiosker i Sydtyskland blev spillet tusindvis af euro på kampen, og at nogle efterfølgende kunne hæve over en kvart million kroner. 

quote Det tyder helt klart på matchfixing

Chris Kronow Rasmussen, spilekspert

Specifikt blev der ifølge avisen spillet på, at Næstved skulle føre kampen ved halvleg og vinde kampen, samt at Næstved skulle vinde kampen med mindst to scoringer.

- Det tyder helt klart på matchfixing, vurderer spilekspert Chris Kronow Rasmussen, der blandt andet har overvåget betting for Danske Spil.

Mistænkelig indsats

På det tidspunkt kæmpede FC Roskilde for at overleve i 1. division, og spillernes indsats gjorde, at klubbens daværende træner, Christian Lønstrup, blev mistænksom.

- Jeg har genset video af kampen. Det er den næstbedste række i Danmark. Der skal ikke laves de fejl, der bliver lavet, hvor spillere helt undgår at gå i tacklinger. Slet ikke, når vi spiller for overlevelse, sagde han i en artikel i september til B.T.

Næstved Boldklub
Læs også
Kommune smækkede kassen i for Næstved Boldklub - nu åbner de den igen
Næstved Boldklub
Læs også
Kommune smækkede kassen i for Næstved Boldklub - nu åbner de den igen

Den seneste tid har i det hele taget bud på uro omkring Næstved Boldklub.

Tilbage i august truede Næstved Kommune med at trække sin støtte på 900.000 kroner på grund af trænerfyring og flere udenlandske spillere i truppen. En trussel, kommunen senere trak tilbage og endte med at støtte med 675.000 kroner årligt til markedsføring.

Derudover ligger Næstved Boldklub efter 14 spillerunder næstsidst i 1. division.


Nyhedsoverblik