Næstved har fået en Lotto-millionær

En heldig vinder fra Næstved vandt i går hele otte millioner kroner i Onsdags Lotto. Vinderen har endnu ikke meldt sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lykkens gudinde tilsmilede i dén grad en heldig borger i Næstved. Personen løb nemlig af med over otte millioner kroner i Onsdags Lotto – helt præcist 8.387.517 kroner.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Ikke hørt fra vinderen

Den heldige vinder har købt sin kupon i Kvickly på Kvægtorvet i Næstved og vandt sammen med en nordmand efter at have ramt de seks rigtige vindertal samt SuperTallet, der udløste SuperPuljen på 16 millioner kroner.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.

Det er anden gang på to uger, at vi har fået en Lotto-millonær i regionen. Den 22. august løb en heldig borger på Falster af med lidt over seks millioner kroner.

De største Lotto-gevinster i Danmarkshistorien

  • 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8 2015 – Helsingør
  • 140.358.416 kr. – Onsdags Lotto – uge 33 2016 – Vejle
  • 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43 2012 – Herlev
  • 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34 2013 – PLUS abonnement
  • 50.000.000 kr. – Joker – uge 43 2015 – Frederiksberg
  • 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Vordingborg

 


Nyhedsoverblik