Næstved-firma må ikke kalde drikkedunk for ”den sunde”

Ejeren af firmaet Freewater i Næstved må ikke længere kalde deres drikkedunk for ”den sunde”. Det har Fødevareministeriet besluttet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næstved-firmaet Freewater må fra oktober ikke længere kalde deres produkter for sunde. De er kendte for at producere ”den sunde” drikkedunk og madkasse, men nu har Fødevareministeriet sat en stopper for, at firmaet kalder sine produkter for sunde. Det skriver Sjællandske.

Det er Fødevareministeriet, der har valgt at bakke om en klage, som en konkurrerende virksom indgav tilbage i september 2014. Ministeriet mener, at der er tale om vildledende markedsføring, når produkterne markedsføres med udtrykket ”den sunde”.

Ejeren af firmaet Freewater, Gert Andersen, undrer sig over ministeriets afgørelse.

- Det virker helt hen i vejret, og det er godt nok ærgerligt, at sagen først kommer efter så mange år, hvor vi har brugt ”Den sunde” i markedsføringen, siger han til avisen og tilføjer:

- Vi har løbende været i kontakt med de respektive myndigheder, og betegnelsen har været offentlig kendt alle årene. Derfor er det mystisk, at sagen først kommer, efter der er klaget.

Nu vil Gert Andersen tage stilling til, om sagen skal prøves hos domstolene. 


Nyhedsoverblik