Næstved Boldklub kommer på det store lærred

Søndag er der premiere på en ny kortfilm om Næstved Boldklub, hvor Jan Linnebjerg, kendt som nissen Pyrus, springer ud som skurk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er de færreste, som har oplevet de mange interne  kampe, der har udspillet sig i omklædningsrummet hos Næstved Boldklub.

Men nu skal fodboldklubbens historie for alvor frem på det store lærred i Næstved Biograf. Instruktør Søren Grinderslev Hansen fra Næstved vil nemlig vise det, der foregår uden for banen.

- Det, der foregår ude på grønsværen, hvor en spiller laver en voldsom tackling, er ikke nødvendigvis spillerens beslutning, jeg vil vise det, man ikke får at se, fortæller instruktøren Søren Grinderslev Hansen.  

Han vil nemlig gøre op med det pres og den alvor, som meget hurtigt bliver lagt på fodboldsporten af både forældre og trænere.

- Det er en kritik af os voksne, det er ikke en kritik af fodboldsporten. Det kunne have været enhver sport, siger Søren Grinderslev Hansen.  

En personlig indgangsvinkel

Hovedpersonen i filmen gennemgår en udvikling, hvor fodbolden udvikler sig fra at være en leg til at blive meget alvorligt. 

Den udvikling oplevede Søren Grinderslev Hansen selv. Hans fodbolddrøm endte for tidligt.

- Jeg stoppede, da alvoren fra de voksne indtraf, det var både fra forældre og træner. Jeg gik ind i fodbold, fordi det skulle være en leg, men det blev hurtigt semiprofessionelt, fortæller Søren Grinderslev Hansen.

En ægte Næstved-film

Hele filmen er optaget i Næstved, hvor instruktøren selv bor. Og størstedelen af filmens spillere er U13-holdet i Næstved Boldklub.

- De fleste film foregår inde i København, med dilemmaer fra storbyen. Men jeg ville lave en film om at vokse op og blive voksen i provinsen, som jeg selv gjorde, fortæller Søren Grinderslev Hansen.

Springer ud som skurk

En af filmens bærende roller spilles af Jan Linneberg, der er bedst kendt for sin rolle som nissen Pyrus.

Linneberg indtager rollen som holdets træner, og det samtidig hans første film som skurk.

Filmen har premiere søndag i Nordisk Film biograf i Næstved.

Billetterne er gratis og kan fåes her


Nyhedsoverblik