¨

Næstved Boldklub fyrer cheftræner

Foto: TV ØST

Martin Jungsgaard er blevet fyret i Næstved Boldklub. Klubben har ikke en afløser klar.

En tredjeplads i 2. division øst, otte point efter topholdet FC Roskilde, er ikke godt nok for ambitiøse Næstved Boldklub, der har oprykning til 1. division som sæsonens klare mål.

Derfor har klubben valgt at fritstille cheftræner Martin Jungsgaard, der onsdag eftermiddag sagde farvel til sine spillere.
Det skriver sn.dk.

- Vi har evalueret på efteråret og vi er skuffede over, at vi har fået lidt for lidt point i forhold til truppens styrke. Og da Martin kun har et halvt år tilbage af sin aftale, mener vi, at det er tid til at afbryde samarbejdet, siger sportschef Jesper Sommer, der endnu ikke har en afløser klar.

38-årige Jungsgaard havde kontrakt frem til sommeren 2014.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App