Nabostrid: 39-årig kvinde trækker sin nabo ud af huset og vælter hende

En nabostrid eskalerede onsdag, da en 39-årig kvinde trængte ind til sin nabo og trak hende ud i haven for at vælte hende omkuld.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En nabostrid førte onsdag til en sigtelse for vold. 

På Skovburren i Næstved kom to naboer nemlig op at strides om et hul i et hegn mellem deres boliger.

Den ene kvinde på 22 år blev af den anden, en 39-årig kvinde, bebrejdet, at hun ikke lukkede lågen i sin egen have, for så kunne den 39-åriges hund løbe ud på en vej via den åbne låge.

Og det førte altså til at temmelig anstrengt forhold mellem de to.

Så anstrengt, at politiet klokken 15.28 fik en anmeldelse om, at den 39-årige kvinde var trængt ind til sin nabo og trukket hende ud i haven, hvor hun havde væltet den 22-årige kvinde omkuld.

Derfor anmeldte den 22-årige kvinde naboen for overfald.

Den 39-årige kvinde er nu blevet sigtet for vold.

 


Nyhedsoverblik