Naboer kan få kæmperegning efter Holmegaard-konkurs

En regning på 24.000 kroner kan være på vej til mere end hundrede naboer til det tidligere Holmegaard Glasværk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Konkursen i Holmegaards Glasværk kan komme til at koste naboerne dyrt.

Med i konkursen er nemlig det vandværk, der står for leveringen af vand til både værket og 110 husstande omkring det.

Det skriver Sjællandske.

Hvis vandværket ender på tvangsauktion, så vil forsyningen af vand til kunderne standse øjeblikkeligt. Den eneste løsning er tilsyneladende at flytte kunderne over til Fensmark Vandværk – men det skal kunderne selv betale. Det betyder, at det vil koste den enkelte husstand 24.000 kroner fortsat at have vand i vanen og WC’et.

Enestående situation

Dermed bliver glasværkets konkurs altså en bekostelig affære for naboerne.

Ifølge Sjællandske er der tale om en helt unik juridisk situation. Man har nemlig ikke tidligere set, at et vandværk er endt i konkurs uden nogen til at betale regningerne. Hvordan situationen skal gribes an er noget, som både kuratoren i konkursboet, Naturstyrelsen, kommunen og Finansiel Stabilitet i øjeblikket arbejder på at udrede.

Kunderne omkring værket har endnu ikke fået nogen officiel information om situationen, skriver avisen.

 

Læs også:

Holmegaard Park kæmper for at undgå konkurs

Holmegaard Park konkurs

Glasværket genopstår

Bryghuset Holmegaard

 


Nyhedsoverblik