Nabo til blåt hus: Trist, vi har sådan et samfund

Lene Bavngaard Nielsen er en af naboerne til det meget omtalte hus i Sandved, hvor ejeren nu skal i fængsel. Hun synes, at sagen er trist.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er delte meninger om Thor Nørgaards blå hus blandt naboerne i parcelhuskvarteret i Sandved ved Fuglebjerg.

Det var nemlig nogle af naboerne, der i sin tid gik til Næstved Kommune, fordi Thor Nørgaard havde malet sit hus blåt - stik imod lokalplanen.

quote Det er synd, han ikke bare kan få lov til at male gavlen eller sit hus blåt, hvis det gør ham mere lykkelig

Lene Bavngaard Nielsen, Sandved 

Nu, flere år senere, kan sagen ende med, at den 75-årige pensionist kommer i fængsel, fordi han ikke kan betale den samlede bødestraf på 30.000 kroner. Det ærgrer én af naboerne.

- Jeg synes faktisk, det er latterligt. Jeg synes, det er synd, han ikke bare kan få lov til at male gavlen eller sit hus blåt, hvis det gør ham mere lykkelig, siger Lene Bavngaard Nielsen til TV ØST.

Han skal have lov til at male det blåt

Lene Bavngaard Nielsen og Thor Nørgaards baghaver grænser op til hinanden, og på trods af den markante farve på huset, har hun ikke været en af dem, der har klaget.

- Jeg synes, det er trist, at vi har sådan en samfund, hvor man ikke kan få lov til at male sit hus blåt, hvis man har lyst til det, siger Lene Bavngaard Nielsen

quote Jeg tror ikke, at dem der ser på det blå hus, får det dårligt eller ikke kan sidde på deres terrasse

Lene Bavngaard Nielsen, Sandved 

Hun anerkender, at lokalplaner skal følges, når det kommer til ældre huse og ejendomme, men mener, at der må være en grænse.

- Her i Sandved synes jeg, at man skal have lov til det. Man skal vælge sine kampe. Jeg tror ikke, at dem der ser på det blå hus, får det dårligt eller ikke kan sidde på deres terrasse, siger Lene Bavngaard Nielsen

Kunne være løst over en øl

Læs også
75-årig skal i fængsel: - Det kan sgu da ikke være så slemt
Læs også
75-årig skal i fængsel: - Det kan sgu da ikke være så slemt

Naboen tror, at det hele kunne være endt på en langt mere positiv måde, hvis sagen var blevet grebet helt anderledes an fra starten

Det handler jo dybest set om, at vi godt kunne blive bedre til at kommunikere med hinanden. Jeg synes, det er trist, at det har udviklet sig sådan. Det kunne have været løst meget før med god kommunikation og en øl eller kop kaffe på et eller andet tidspunkt lige i starten, hvor man fik talt om det, siger Lene Bavngaard Nielsen.

Thor Nørgaard står til en fængselsstraf på 14 dage.


Nyhedsoverblik