Motorvej mellem Næstved og Rønnede vil koste en milliard

Pengene er klar, men linjeføringen skal på plads, siger folketings- og byrådspolitiker Karsten Nonbo (V).

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I går blev politikerne på Christiansborg præsenteret for en undersøgelse fra Vejdirektoratet omkring en mulig motorvej mellem Næstved og Rønnede.

Undersøgelsen viser, at en motorvej vil koste en milliard kroner. Det er dobbelt så meget, som det vil koste, hvis den eksisterende landevej bliver udbygget. Det vil tilgengæld være meget problematisk, hvis landevejen bliver udbygget på grund af den tætte bebyggelse, der er langs dele af vejen. Det skriver Sjællandske

Karsten Nonbo, der er medlem af folketingets trafikudvalg for Venstre, siger, at det er vigtigt at politikerne i Næstved, nu bliver enige om en fælles linjeføringen, så Folketinget kan få en enig indstilling. Men de skal vente med at tage stilling til hørings-perioden er gennemført.

 

Rapporten viser fire linjeføringer

Vejdirektoratets rapport viser flere linjeføringer omkring en mulig motorvej mellem Næstved og Rønnede.

A: En motorvej nord om Holme-Olstrup og på den sidste del mod Rønnede følges den eksisterende vej. Dette forslag er den bedste investering, da den har den højeste samfundsforretning.

B: En motorvej, der på et stykke følger den eksisterende vej, men i øvrigt anlægges mellem Toksværd og Holme Olstrup.

C: En omfartsvej. Denne løsning er den billigste.

D: En motorvej syd om Holme Olstrup og Toksværd, og som rammer motorvejen syd for Rønnede.

Karsten Nonbo vil ikke lægge sig fast på en linjeføring endnu. Projektet skal først i høring og derefter opfordrer han byrådspolitikerne til at tage stilling.

Næstved Byråd har kæmpet for en motorvej i mere end 20 år. 

 


Nyhedsoverblik