Mortergranater lukkede genbrugsplads

Hærens bomberyddere måtte rykke ud her til formiddag, da to mortergranater blev fundet i en container på Næstved Genbrugsplads på Ydernæs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En bruger af genbrugspladsen fandt de to mortergranater i en container til gammelt jern ved 11-tiden i formiddags.

Brugeren kontaktede straks en af pladsens medarbejdere, som bar granaterne væk og kontaktede politiet. Politiet kontaktede herefter hærens bomberyddere.

Bomberydderne kunne dog hurtigt konstatere, at mortergranaterne var ganske uskyldige. Genbrugspladsen var lukket i et par timer.