Mor til mindre barn: Det kommer tættere og tættere på

Rikke Jensens bor tæt på nattens skudepisode. Den får hende til at overveje, om hun skal flytte fra stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rikke Jensen bor i nærheden af det hus, der natten til søndag blev affyret flere skud i mod. Hun er mor til et mindre barn og føler sig ovenpå episoden utryg.

- Det er ret ubehageligt, når man tænker på, at det kommer ret tæt på.

Det er ikke første gang, at vejen oplever skyderi. Så sent som søndags blev to mænd ramt af kugler - ifølge politiet affyret som et led i en bandekonflikt. Noget, der får Rikke Jensen til at tænke over fremtiden.

- Det kommer jo tættere og tættere på, og så begynder man at overveje, om man skal bo her. Det skaber utryghed, siger hun.

Øger patruljering

Også den seneste episode bliver af politiet beskrevet som værende banderelateret.

Men det forsikrer ikke Rikke Jensen.

- Jeg ved godt, at det ikke er os, de går efter. Men alligevel er det ikke særlig rart.

Som konsekvens af skudepisoderne øger politiet nu deres patruljering i området.

- Vi ved, at skyderierne skaber stor utryghed blandt vores borgere i Næstved. Derfor har vi iværksat en øget og intensiv patruljering, og vi har samtidig stort fokus på en omfattende efterforskning, så dette kan blive bragt til ophør, fortæller politiinspektør Kim Kliver i en pressemeddelelse.


Nyhedsoverblik