I den lille landsby Rislev nord for Næstved med lidt over 400 indbyggere er de plaget af både ubehagelig lugt, støj fra tung trafik og risiko for negative miljøpåvirkninger.
- Der kører rigtig mange lastbiler igennem vores lille by - forbi skolen og børn på vej til skolen. I det store billede handler det om miljøet, lyder det fra Jakob Storm, som bor i byen.
Det er ikke noget vi sætter os til at tude over.
- Vi er bange for, at der er noget sårbar natur, der går tabt, fordi der kommer endnu mere miljøpåvirkning, tilføjer han.
Generne kommer fra en svineproducent, som lige nu producerer omkring 120.000 smågrise om året. Han har fået godkendelse til at udvide med endnu en stald på samme grund, som skal producere i omegnen af 20.000 slagtesvin om året.
Rislev-borgeres kamp har sat fokus på problemet
Onsdag har naboerne til svineproduktionen haft miljøministeren til kaffe i anledningen af et nyt lovforslag, der skal gøre det umuligt, at inddele sin grund i to matrikler for at udvide en eventuelt svine- eller kvægproduktion. Det skal med andre ord være umuligt at gøre brug af den såkaldte matrikelfinte.
- Det er en vidunderlig landsby med en lille skole og en masse liv, men der er desværre også lugt- og trafikgener fra svinefarmen. Vi har et miljø, som bliver belastet af den her meget intensive svineproduktion, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S).
Det er netop Rislev-borgernes kamp mod udvidelsen af svinefarmen, som har været med til at sætte fokus på et hul i lovgivningen om udbringning af husdyrgødning.
Mængden af ammoniak, som en svineproducent må udlede, fastsættes ud fra produktionsarealets størrelse.
En landmand har derfor - indtil nu - fået en miljøgodkendelse blandt andet ud fra størrelsen på den stald, som han vil opføre. Det vil sige, at landmanden har kunnet opdele sin matrikel i to og søge om en ny miljøgodkendelse til en ny produktion. Det er der set flere eksempler på.
- De har fået lov til at få dobbelt så mange svin, forurene dobbelt så meget og give dobbelt så store lugtgener til nabolaget, forklarer Magnus Heunicke.
Greenpeace kalder det en principiel sag
Han har onsdag præsenteret et lovforslag, som vil fjerne det hul i lovgivningen, og selvom lovgivningen ikke virker med tilbagevirkende kraft, og dermed ikke påvirker den udvidelse, der er i Rislev, glæder de sig alligevel:
- Vi kigger udover vores egen næsetip og glæder os for alle, der bor i landområder i Danmark, siger Jakob Storm.
Sammen med borgerne i Rislev har Greenpeace kæmpet, og de glæder sig derfor også over udsigterne til den nye lov.
- En ting er, at lokalområdet her bliver påvirket, men der er rigtig mange andre steder i landet, som vil kunne stå i samme situation, og derfor synes vi, at det er vigtigt at bakke op om en sag, som er principiel, fortæller Helene Meden Hansen, landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace.
Loven ændrer ikke det store
Hos erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer ser de mere lovforslaget som en præcisering af de gældende regler.
- Kommuner skal allerede i dag vurdere, om staldanlæg, der ligger lige ved siden af hinanden, skal godkendes samlet eller hver for sig. De matrikulære forhold har tilsyneladende givet anledning til nogle uklarheder, forklarer miljøchef i Landbrug og Fødevarer, Anette Christiansen og tilføjer:
- I enkelte sager er det også blevet tolket sådan, at matrikelændringer er tilstrækkeligt til at opdele et anlæg i to godkendelser. Når vi læser udmeldingen fra ministeren, så er det mere et spørgsmål om at få klarere regler for kommunerne.
Heller ikke hos Danske Svineproducenter mener de, at lovforslaget får den store betydning.
- Det er ikke noget, vi sætter os til at tude over, lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen, der er formand for foreningen.
- Mig bekendt er det i ganske, ganske, ganske få tilfælde, hvor den er blevet udnyttet, så det vil have ganske lille betydning i praksis, tilføjer han.
Borgere kæmper videre
Ifølge miljøministeren vil det få betydning for fem til ti tilladelsessager årligt. Dog frygter Greenpeace, at nogle kan blive fristet til at udnyttet hullet, inden loven træder i kraft.
- Det er klart, når man varsler en lovændring, som er et lukrativt hul for landbruget, så kan man godt risikere, at der kommer en bølge af ansøgninger, siger landbrugspolitisk rådgiver Helene Meden Hansen og tilføjer:
- Det må vi bare være opmærksomme på og opfordre kommunerne til at være lidt mere skrappe i deres sagsbehandling, fordi lovændringen er på vej.
Selvom borgerne ikke får glæde af loven, hvis den bliver vedtaget, vil de fortsætte med at kæmpe for mindre tung trafik og færre lugtgener i Rislev.
- Vi vil kæmpe for, at han ikke kan udvide yderligere, og det skal ske på baggrund af, at vi prøver at begrænse hans luftudledning og transportmuligheder, siger Mogens Callesen, formand for Miljøforeningen Rislev og Nedre Suså.
TV2 ØST har forsøgt at få en kommentar fra svinebonden, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.