Minister: Dømte skal ikke færdes steder de begik kriminalitet

Dømte rockere og bandemedlemmer skal kunne nægtes adgang til steder, hvor de tidligere har lavet kriminalitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når dømte rockere og bandemedlemmer løslades fra fængsel, vender mange tilbage til deres gamle grupperinger, til kriminalitet og ikke mindst til de velkendte jagtmarker, hvor de gør hverdagen utryg for uskyldige borgere.

Det mener regeringen, som vil knække mønstret med bandepakken "Bander bag tremmer". Justitsminister Søren Pape (K) fremhæver, at pakken vil tage et "alternativt" og "vidtgående" våben i brug.

Det skriver Berlingske.

quote Hvad nytter det, at de har siddet et, to, tre år i fængsel, hvis de går tilbage til de samme områder og tror, at de skal styre dem som små konger

Søren Pape (K), justitsminister 

Ud over fængselsstraffen for hård kriminalitet som grov vold skal rockere og bandemedlemmer kunne idømmes et forbud mod at vise sig i områder, som de har belastet med kriminalitet. Det kan være bydele eller hele byer.

Skal udløse fængselsstraf

Brydes forbuddet, skal det udløse fængselsstraf.

- For hvad nytter det, at de har siddet et, to, tre år i fængsel, hvis de går tilbage til de samme områder og tror, at de skal styre dem som små konger - eller kongens hjælper, siger Søren Pape til Berlingske. 

1479199697_img_1102.jpg
Læs også
Pape vil jagte rockerborge ud af boligkvarterer
1479199697_img_1102.jpg
Læs også
Pape vil jagte rockerborge ud af boligkvarterer

- Derfor siger vi, at de skal få denne dom oveni. Der kan være steder på Nørrebro, dele af Vollsmose eller andre steder, hvor man simpelthen ikke kan færdes, fortsætter han.

Enhedslisten: Dybt problematisk

Enhedslistens Rune Lund mener, at forslaget er dybt problematisk:

- Det her er en dobbeltstraf, hvor man laver en kraftig indskrænkning af helt grundlæggende rettigheder for folk, der ellers har udstået deres straf. 

Carsten Rasmussen
Læs også
Næstveds borgmester: Nu kan vi lukke rockerborge for evigt
Carsten Rasmussen
Læs også
Næstveds borgmester: Nu kan vi lukke rockerborge for evigt

- Det er et voldsomt indgreb i forsamlingsfriheden og simpelthen muligheden for at leve et liv, og derfor er vi helt derude, hvor jeg har svært ved at se, at man kan undgå en konflikt med Grundloven og menneskerettighederne, siger han til Berlingske.

Tænketank: Indgreb i bevægelsesfriheden

Ifølge Jacob Mchangama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia, udgør forslaget et indgreb i bevægelsesfriheden. Om det så også er et problematisk indgreb, vil i hans øjne afhænge af den konkrete udformning.

- Jo længere og mere geografisk omfattende, forbuddet er, jo mere skal der til, før det er menneskeretligt holdbart, siger Jacob Mchangama til avisen. 

Skud på Kildemarksvej.jpg
Læs også
Få overblikket over bandekonflikten i Næstved
Skud på Kildemarksvej.jpg
Læs også
Få overblikket over bandekonflikten i Næstved

 


Nyhedsoverblik