Michael Rex vil nu være socialdemokrat (Video)

I starten af marts forlod Michael Rex Dansk Folkeparti og nu er den 60-årige Michael Rex på vej ind hos Socialdemokraterne

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sjællandske skriver, at optagelsen af Michael Rex kræver en dispensation fra Socialdemokraternes forbud mod dobbeltmandater. Derfor skal medlemskabet drøftes på en generalforsamling hos Socialdemokraterne.

Formanden for Socialdemokraterne i Næstved, Ida Marker, siger til Sjællandske:

- Jeg kan bekræfte, at vi på generalforsamlingen har et punkt på dagsordenen om optagelse af Michael Rex. Andet vil jeg ikke sige, erklærer Ida Marker. Socialdemokraterne holder generalforsamling den 20. april. Hvis Michael Rex bliver medlem af Socialdemokraterne får S og SF igen flertal i Næstved byråd. Det betyder samtidig, at Dansk Folkeparti ikke længere har den afgørende stemme. I øjeblikket har Socialdemokraterne 11 mandater og SF fire. Det giver 15 mandater, men der skal 16 til flertallet.

Michael Rex har siden bruddet med DF optrådt som løsgænger i både Næstved byråd og i Regionsrådet i Region Sjælland.

I regionsrådet er Michael Rex næstformand, mens han er formand for teknisk udvalg i Næstved byråd.

[video:flv:100412_rex_til_s.flv]

 


Nyhedsoverblik