Maskine får muskelsvage til at løbe

En ny træningsmaskine kan få overvægtige, scleroseramte og selv kørestolsbrugere til at løbe igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var 14 år siden, Susanne Herner Juel Nielsen sidst havde løbet, da benene for en måned siden pludselig igen makkede ret.

Et langt forløb med både sclerose og brystcancer har svækket hendes krop, så hun har svært ved bare at gå almindeligt. Men i en ny løbemaskine kan hun miste noget af sin tyngdekraft, og det gør det muligt at få gang i benene igen: 

- Min mand troede ikke sine egne ører, da jeg første gang kom hjem fra en træning og fortalte, at jeg havde løbet. Det var helt uvirkeligt, fortæller Susanne.

Det er den nyerhvervede løbemaskine i fysioterapien Fysium i Næstved, der har vækket Susannes ben til live. Godt nok er det noget af et udstyrsnummer, når Susanne skal på løbebåndet, men det er besværet værd, for maskinen sender hende ifølge eget udsagn ”helt til månen”. En ballon omkring hoften aflaster hendes gang, så hun kan yde mere:

- Hvert enkelt skridt er mindre hårdt for musklerne, end det er udenfor løbebåndet, og det betyder, at de svagere muskler kan komme til deres ret igen, fortæller idrætsfysioterapeut i Fysium, Jacob Nordholt Hansen.

Maskinen blev opfundet af NASA til genoptræning af astronauter, der havde opholdt sig længere tid i rummet.

Hvis du er overvægtig, har sportsskader eller lignende, som afholder dig fra at løbe, så er maskinen måske også noget for dig. Som medlem af Klub Lev Livet kan du opnå rabat på et klippekort til maskinen i både Fysium i Næstved og i Kroppens Hus i Sorø. Meld dig gratis ind i Klub Livet her og læs mere.

Se mere om mirakelmaskinen i Lev Livet på TV2 ØST tirsdag klokken 19.45.


Nyhedsoverblik