¨

Mand vågnede op med ild i skægget

En 51-årg mand fra Næstved vågnede op til en ubehagelig overraskelse onsdag. Der var nemlig gået ild i hans skæg og seng.

En 51-årig mand fra Næstved blev onsdag klokken 16.56 vækket af flammer, da der var gået ild i hans skæg.

Mens han havde taget sig en lur i sin lejlighed på Obovej, havde ilden spredt sig fra skægget til sengen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falster Politi.

Vidner på stedet hjalp den 51-årige ud af lejligheden. Derpå blev manden kørt til Slagelse Sygehus, hvor han blev undersøgt.

Politiet og brandvæsen blev tilkaldt, og de fik på kort tid slukket ilden. Brandteknikere undersøger nu, hvad der forårsagede branden. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App