Mand udsat for røveri ved storcenter midt i myldretiden

Politiet efterlyser informationer om to unge mænd, der fredag eftermiddag begik røveri mod en mand ved Bilka i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde unge to mænd, der fredag begik et røveri mod en mand på en sti mellem Næstved Storcenter og Næstved Megacenter.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Vi vil meget gerne høre fra vidner

Mikkel Kjærgaard, vagtchef  ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

De to mænd røvede en computertaske, der blandt andet indeholdt en pc.

Meldingen om røveriet indløb klokken 16.38, og hele området blev kort efter afspærret. Bagefter blev der blandt andet indsat en politihund, der forsøgte at kortlække de to gerningsmænds færden.

Politiet søger vidner 

Røveriet foregik på stien mellem de to centre ved en tunnel, der løber under Øverup Alle, og midt i den travle myldretidstrafik og det store rykind i indkøbscentrene fredag eftermiddag. 

Artiklen fortsætter under kortet.

Røveriet fandt sted ved stien under Øverup Alle. Den røde cirkel markerer placeringen.
Røveriet fandt sted ved stien under Øverup Alle. Den røde cirkel markerer placeringen. Foto: Open Street Map © OpenStreetMap contributors

Politiet håber derfor, at nogen har set eller hørt noget i forbindelse med røveriet.

- Vi vil meget gerne høre fra vidner, der måske har set eller hørt noget i området eller har set de to unge fyre løbe fra stedet efter røveriet, siger politiets vagtchef Mikkel Kjærgaard.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik