Mand truet med pistol i sit hjem

Nyt hjemmerøveri - mand truet med pistol og bundet med gaffatape i sit hjem i Tappernøje på Sydsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da en 58-årig mand mandag aften åbnede sin hoveddør, fik han stukket en pistol for panden.

Manden, der bor i en villa i Tappernøje øst for Næstved, havde hørt det bankede på døren. Udenfor stod to mænd, der med det samme overmandede ham.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at røverne bandt manden med gaffatape, mens de gennemsøgte huset. Det usle udbytte fra røveriet blev kun en pengepung.

Efter knap en time lykkedes det manden at få vristet sig fri af det kraftige klisterbånd og komme over til en nabo, så han kunne slå alarm.

Røverne talte dansk indbyrdes og politiet formoder, at de er kørt fra stedet.

/ritzau/


Nyhedsoverblik