Mand med sværd sårer 20-årig

Efter et skænderi slog en 26-årig mand fra Næstved natten til søndag ud efter en gruppe mænd med et sværd. En 20-årig blev ramt i hånden og måtte til behandling på sygehuset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 26-årige mand var ved Ramsherred i Næstved kommet op at skændes med en gruppe på fire eller fem unge mænd.

Parterne gik efter optrinnet hvert til sit, men konfrontationen sluttede ikke her.

- Den 26-årige mand går hjem til sig selv, hvor han henter et sværd.  Med det i hånden opsøger han så gruppen igen, som nu befinder sig ved Grønnegades Kaserne.

Her skulle gruppen på et tidspunkt været gået frem mod den 26-årig, som vælger at slå ud med sværdet.

- Han rammer en fra gruppen - en 20-årig mand - på håndryggen. Den 20-årige må derefter køres til behandling på sygehuset, hvor han bliver syet, siger vagtchef.

Politiet kunne senere anholde den 26-årige mand. Han er sigtet for kvalificeret vold, og igen løsladt.