Mand lå flere timer i vandet

En 63-årig mand faldt i Næstved Kanal og lå der to til tre timer, før han blev reddet op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kunne være endt som en drukneulykke, men en ældre mand slap med livet i behold, da han lørdag formiddag faldt i Næstved Kanal.

Umiddelbart hørte ingen den 63-årige mands råb om hjælp, og han lå to til tre timer i vandet, inden en forbipasserende tilfældigt fik øje på ham. Det oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til nyhedsbureauet Ritzau.

To tilkaldte betjente fik reddet manden i land og han er nu indlagt, da han var stærkt nedkølet efter at have ligget i vandet i så lang tid.


Nyhedsoverblik