Mand fængslet for villaindbrud

En 32-årig mand fra Næstved er blevet anholdt og sigtet for villaindbrud. Han er foreløbigt varetægtsfængslet i 4 uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har inden for det seneste døgn anholdt en 32-årig indbrudstyv fra Næstved.

Manden er sigtet for at have begået 2 villaindbrud, men ifølge politiet er det dog ikke utænkeligt, at han står bag flere.

Fredag middag klokken 12.45 blev manden fremstillet i et grundlovsforhør i retten, hvor dommeren fandt grund til at varetægtsfængsle ham i 4 uger.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Kendt af politiet

Det er god efterforskning, der har resulteret i, at den 32-årige nu er blevet sat bag tremmer, lyder det fra politiet.

Manden har stjålet omsættelige genstande i ejendommene og er i forvejen kendt for tidligere at have begået lignende indbrud i blandt andet villaer.


Nyhedsoverblik