Mand død i sauna

En 67-årig mand blev fundet livløs i en sauna i en svømmehal i Næstved. Han blev opdaget efter tre timer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkom i en sauna

En mandlig badegæst blev onsdag fundet livløs efter en svømmetur i Birkebjergparkens Svømmehal i Næstved. Manden blev fundet af en instruktør i svømmehallen. Sammen med en sygeplejerske gik de i gang med livreddende førstehjælp, men der var det for sent.

- Noget tyder på at han har fået et ildebefindende eller måske et hjertestop, siger Niels Denny Sørensen, leder af lokalpolitiet i Næstved.

Der er endnu ikke foretaget et ligsyn, så politiet ved endnu ikke med sikkerhed, hvad dødsfaldet skyldes. Men politiet mener ikke, at der ligger en forbrydelse bag.

Lå i saunaen i tre timer

Ifølge svømmehallens centerleder gik den 67-årige mand efter en svømmetur i saunaen klokken lidt i 13 og blev først opdaget cirka tre timer senere.  

- Der var simpelthen ikke nogen inde og kigge i saunaen. Dem der var på hans hold, troede han var gået, siger Philip Green, centerleder.

Politiet mener ikke umiddelbart, at svømmehallen kunne have håndteret situationen anderledes.

- I saunaer har man jo ikke opsat kameraer af hensyn til intimiteten, siger Niels Denny Sørensen.

Politiet skal nu undersøge sagen nærmere og om svømmehallen kan holdes ansvarlige.

- Der er ikke noget der tyder på det, for man befinder sig jo frivilligt i en svømmehal og i en sauna, siger Niels Denny Sørensen.


Nyhedsoverblik