¨

Mand død efter voldsom ulykke

Sådan ser der ud på ulykkesstedet i Toksværd. Foto: Line Strand

En mand er blevet dræbt i et voldsomt sammenstød mellem en lastbil og en personbil i Toksværd.

Et voldsomt sammenstød på hovedlandevejen mellem Næstved og Sydmotorvejen ved Rønnede har kostet en mand livet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Lastbilen og personbilen er stødt frontalt sammen, og begge biler er blevet kastet i grøften. Føreren af personbilen er blevet dræbt på stedet, oplyser vagtchef Anders Mikkelsen.

Trak over i modsatte vejbane

Han oplyser at de pårørende til den dræbte endnu ikke er blevet underrettet, hvorfor vi ikke fortæller andet om den dræbte end hans køn.

TV ØST erfarer, at ulykken skete, da personbilen pludselig trak over i den modsatte vejbane, hvor den ramte lastbilen.

Politiet kan dog endnu ikke sige yderligere om ulykken.

- En bilinspektør undersøger lige nu ulykken, og vi afventer den undersøgelse, før vi kan sige yderligere, siger Anders Mikkelsen.

Vejen lukket lang tid endnu

Politiet oplyser, at hovedlandevejen på stedet er lukket en rum tid endnu.

- Først skal bilinspektøren være færdig med sine undersøgelser, og derefter skal vi have ryddet op på vejen. Blandt andet skal vi have løftet lastbilen op fra grøften. Det tager tid, og jeg kan ikke sige, hvornår arbejdet er afsluttet, siger Anders Mikkelsen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App