Mand blev slået med hammer i hovedet efter værtshusbesøg

En 25-årig er blevet fængslet for farlig vold efter han søndag aften slog en anden mand i hovedet med en hammer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slag med en hammer mod en 36-årig mands hoved søndag aften på Sydsjælland har fredag ført til varetægtsfængsling af en 25-årig mand.

Det oplyser en anklager fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De to mænd havde tilsyneladende ikke noget kendskab til hinanden i forvejen, da de mødtes på et værtshus.

Her aftalte de at køre til området ved Tystrup Sø for at ryge en joint.

Men det blev ikke til noget. I stedet blev den 36-årige, der er fra Fuglebjerg, overfaldet med slag fra en hammer.

Læs også
James Bond slår til igen - snuser sig frem til 40 hashkager
Læs også
James Bond slår til igen - snuser sig frem til 40 hashkager

I et grundlovsforhør fredag i Retten i Næstved har den 25-årige mand erkendt et enkelt slag, oplyser anklageren.

Politiet mener, at han slog den anden i hovedet fire gange, og sigtelsen drejer sig om forsøg på manddrab.

Ifølge dommeren er der dog indtil videre "kun" begrundet mistanke om vold af særlig farlig karakter. Retsmødet er endt med fængsling i fire uger.

Politiet oplyser, at offeret er blevet behandlet på sygehuset efter overfaldet.


Nyhedsoverblik