Måske Danmarks ældste - familiedrevet radiobutik fejrer 85 års jubilæum

Frem Radio er sandsynligvis Danmarks ældste radiobutik, gætter medejer på. Han frygter dog, at der ikke er plads til butikken i fremtiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 20. september 1935 åbnede en cykel- og radioforretning på Ringstedgade nummer 52. Forretningen indeholdt to cykler og to radioer, havde 800 kroner i pengekassen og solgte for fem kroner og 44 øre på åbningsdagen. 

85 år senere befinder Frem Radio sig fortsat på Ringstedgade i Næstved, men nu ud for nummer syv. Måske som Danmarks ældste radiobutik. Det er i hvert fald det, som den ene af de to nuværende ejere, Henrik Jensen, hører blive sagt. 

Han står i en lille seperat bygning til butikken, der er indrettet som et mini-museum og viser knap 100 års teknologisk historie: På hylder og gulv står gamle fjernsyn og radioer på rad og række, her er sågar også en grammofon. Her er også en lap papir fra åbningsdagen med en oversigt over solgte ting. 

- Her har vi et Phillips-fjernsyn, som vi solgte den 10. december 1962, og kvitteringen til. Det fik vi leveret tilbage for et par år siden af kunden, der købte det, siger Henrik Jensen.

Støvsuger-udlejning var økonomisk hjælp

Det er nødvendigt at holde tungen lige i munden, når en 85 år gammel forretning, der er gået i familiearv, skal beskrives. Henrik Jensen overtog butikstøjlerne fra sin far, Jørgen Jensen, som overtog dem fra Leif Olsen, hvis far, Orla Olsen, åbnede butikken for 85 år siden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Orla Olsen åbnede Frem Radio den 20. september 1935. Dengang var det også en cykelforretning.
Orla Olsen åbnede Frem Radio den 20. september 1935. Dengang var det også en cykelforretning. Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

Dengang hjalp sønnike Leif sin far med at dele åbningsflyers ud ved de omkringliggene husstande.

- Vi stoppede papirerne ind af brevsprækkerne hos folk, husker Leif Olsen i dag, mens han står med en af flyerne fra dengang, som også er at finde på mini-museet.

- Pengene var små, og for at holde sammen på det havde mor købt en støvsuger, som hun lejede ud. De penge gik til butikken, fortæller Leif Olsen videre.  

Masnedø Kalv
Læs også
Stor interesse for privat ø - den bliver vist frem for købere i næste uge
Masnedø Kalv
Læs også
Stor interesse for privat ø - den bliver vist frem for købere i næste uge

Med tiden blev radioen en vigtig del af de danske hjem og gav Frem Radio vokseværk. I 1948 blev Leif Olsen ansat i far Orlas butik, og kort tid derefter kom fjernsynet og revolutionerede teknologien og folks adgang til viden.

- Det var en meget stor udvikling. Vi kravlede rundt på folks tage for at sætte antenner op - nok på en måde, som man ikke må gøre det i dag, griner Leif Olsen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Henrik Jensen har overtaget butikken fra sin far, Jørgen Jensen, der i sin tid arbejdede for Leif Olsen.
Henrik Jensen har overtaget butikken fra sin far, Jørgen Jensen, der i sin tid arbejdede for Leif Olsen. Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

Han overtog Frem Radio i 1986, hvor faderen dødede, og drev den frem til pensionstiden i 1991. Butikken overlod han til Jørgen Jensen, der selv havde ligeså meget teknologi i blodet som familien Olsen.

Og i dag er altså hans søn, Henrik, medejer. 

Han maler dog et noget dystert billede over mulighederne for at fortsætte traditionen med at lade butikken gå i familiearv.

- Jeg vil da håbe, at min søn kommer til at overtage butikken, men jeg tror det egentlig ikke. For om 15 år, når Frem Radio fylder 100, kan det sagtens være, at der ikke er så meget plads til vores type butik. 

- Men jeg vil håbe det, siger han.


Nyhedsoverblik